ANNONCE

PRM / Dyreværnet vil hjælpe hundene dér, hvor de er: Tilbyder hjemmebesøg med gode råd, træningstips og fodervejledning

24. februar 2020 11:03 | Af: Ritzau Info
 

Dyreværnet, der er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger, arbejder på at søsætte et nyt initiativ for at sikre, at alle kæledyr i Danmark har et godt liv. Det nye tiltag påtænkes at starte på forsøgsbasis på Lolland og Falster pr. den 1. marts 2020, og går i al sin enkelthed ud på at tilbyde hjemmebesøg hos de hundeejere, der ikke har enten økonomisk eller fysisk mulighed for at få råd og vejledning til deres logrende hale andre steder. Tjenesten er gratis for brugerne, der ovenikøbet får en lille velkomstgave til både snude og egen mave ved første besøg.

Pressemeddelelse fra Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Hos Dyreværnet ved man, at mange haler kunne logre endnu mere, hvis blot ejeren fik opdateret sin viden indenfor både træning, sundhed eller pleje af deres bedste ven. Det kan også være, at den elskede snude trænger til et negleklip eller blot at få lidt ekstra motion for, at hundelivet bliver levet til fulde. Derfor efterlyser Dyreværnet nu hundeejere, der vil være en del af forsøget.

– Et af de vigtigste formål med Dyreværnet er at sikre, at alle dyr har det godt i deres eget hjem. Vi ved dog, at mange ældre, udsatte eller økonomisk dårligt stillede borgere ikke har mulighed for at få hjælp til deres hund, hvis der opstår udfordringer. Det er denne målgruppe, vi gerne vil tilbyde vores hjælp via hjemmebesøg, siger Nina Amdi, der er hundeadfærdsbehandler og veterinærsygeplejerske hos Dyreværnet.

Da Dyreværnet ikke har et validt erfaringsgrundlag for at hjælpe hunde i deres eget hjem, begynder projektet på forsøgsbasis på Lolland og Falster.

– Vores mobile nonprofit dyreklinikker har haft mange besøgende, når de har besøgt både Lolland og Falster. Derfor ved vi, at der er et stort behov for hjælp til dyrene i den del af Danmark. Så nu starter vi forsøget op over en tremåneders periode og viser det sig, at det er en succes, håber vi på, at vi kan fortsætte tiltaget, smiler Nina.

Fakta: Forsøgsprojektet starter den 1. marts 2020 og tilbydes til en start kun til hundeejere.Dyreværnet tilbyder rådgivning om foder, pleje samt træning og adfærd i ejerens private hjem.For tilmelding skal man sende en mail til obs@dyrevaernet.dk eller ringe på tlf. 91894735 mellem kl. 9 – 15. Ved henvendelse vil Dyreværnets rådgiver vurdere, om der er behov for et hjemmebesøg eller om telefonisk rådgivning er tilstrækkelig. Et besøg forventes at vare en til halvanden time. Som en tak for at være med i forsøgsordningen, medbringer rådgiveren en lille goodiebag til både ejer og hund.

Kontakt:

For yderligere information kontakt venligst kommunikationskonsulent Signe Lykke Jensen på tlf.: 30 25 9000.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dyrevaernet-vil-hjaelpe-hundene-der-hvor-de-er-tilbyder-hjemmebesog-med-gode-rad-traeningstips-og-fodervejledning?releaseId=13588558

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu