PRM / Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinik har hjulpet 753 dyr og borgere på blot 100 dage 

4. december 2018 07:02 | Af: Ritzau Info
 

Tirsdag den 10. april rullede Danmarks allerførste nonprofit mobile dyreklinik, Frynseklinikken, ud på de danske veje. Bag tiltaget står Dyreværnet, en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger, der via en donation fra en privat dyreven fik mulighed for at etablere den rullende dyreklinik. Formålet med initiativet er at hjælpe socialt udsatte borgere med dyrlægebehandlinger til deres dyr ud fra et “betal-hvad-du-kan”-princip.

Pressemeddelelse fra Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Det var en glædens dag, da Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinik, Frynseklinikken, for første gang kørte ud på de danske veje. Klinikken er etableret for at udgå misrøgt af kæledyr hos socialt udsatte borgere. Denne gruppe dyreejere har ofte ikke midlerne til at tage deres firbenede familiemedlem til dyrlæge, men det råder Frynseklinikken bod på. For i Frynseklinikken betaler man kun det, man kan. Ligemeget hvad dyret fejler.

– Jeg er utrolig stolt over, at så forholdsvis nyt et tiltag, som Frynseklinikken er, på blot 100 dage har hjulpet hele 753 dyr, siger Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee, der også er uddannet dyrlæge.

Frynseklinikken bemandes af dyrlæge Pia Nielsen og veterinærsygeplejerske Sofie Pless. Den mobile nonprofit dyreklinik kører i hele landet og holder åbent to til tre dage om ugen.

– Jeg har selv været med Frynseklinikken flere gange og der er ingen tvivl om, at socialt udsatte borgere har en stor kærlighed til deres dyr. De har dog ofte ikke den økonomiske formåen til, at dyret bliver jævnligt tilset af en dyrlæge. 753 dyr er mange på blot 100 dage. Den forebyggende effekt der er i at tilbyde denne ydelse er markant og ved at forebygge evt. dyreværnssager, er Frynseklikken med til at hjælpe både dyrene og deres ejere, fortæller en stolt Rikke Christensen-Lee.

Den mobile nonprofit dyreklinik, Frynseklinikken, er opkaldt efter den private donors hund, Frynse, og er en fuldt udstyret dyreklinik med operationsfaciliteter, blodprøveudstyr og scanner. Man betaler, det man kan, for konsultationer og behandlinger.

Frynseklinikkens køreplan kan ses lige HER

For yderligere information kontakt venligst kommunikationschef Signe Sehested Lund
på tlf. 40 30 66 15.

Dyreværnet er Danmarks ældste dyreværnsforening. Foreningen, der er stiftet i 1898, arbejder ud fra prncippet at hver en pote gælder. Med internat i København og i Kolding, tre dyreambulancer og Frynseklinikken hjælper foreningen tusindevis af dyr hvert eneste år.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dyrevaernets-mobile-nonprofit-dyreklinik-har-hjulpet-753-dyr-og-borgere-pa-blot-100-dage-?releaseId=13564978

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu