PRM / E.ON og startup vil digitalisere varmekunders energiforbrug og gøre det nemmere at spare penge

3. oktober 2018 08:04 | Af: Ritzau Info
 

De færreste har særlig stor indsigt i eget energiforbrug og det kan koste penge. Derfor indgår energiselskabet E.ON og tech-virksomheden Anyware Solutions et partnerskab og lancerer en digital løsning, der bl.a. skal gøre det nemmere for varmekunder i Frederikssund at spare på energien.

Pressemeddelelse fra E.ON Danmark

For de fleste danskeres vedkommende er kendskabet til eget energiforbrug begrænset til den årlige regning. Det vil E.ON nu ændre på ved at give varmekunder i Frederikssund mulighed for at anvende Anyware Solutions’ prisvindende serviceplatform, som giver brugeren flere digitale services – fra overvågning af indeklima og forebyggelse af indbrud til babyalarm.

Teknologien er en såkaldt smart adaptor, der sættes i en lampefatning. Den gør det så muligt for brugeren at anvende en app til at holde øje med lys, lyd, temperatur og luftfugtighed i hjemmet. Løsningen gør hjemmet mere intelligent og hjælper boligejere og -lejere med bl.a. at forebygge og opdage dårligt indeklima samt temperatursvingninger.

“Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at spare penge på en nem og bæredygtig måde uden at de skal gå på kompromis med komfort. Sammen med Anyware Solutions og deres Smart Home løsning, kan vi give vores kunder en overskuelig indsigt i deres indeklima og rådgive dem om de besparelser, de kan opnå ved f.eks at reducere temperaturen eller slukke for lyset. Med denne nye service gør vi det både nemt og billigt for vores kunder at komme med på den digitale rejse og forstå effekten af deres adfærd i hjemmet,” siger Lars van Hauen, chief innovation officer i E.ON.

Morten Bremild, partner og medstifter af Anyware Solutions, ser ligeledes gode perspektiver ved at gøre energiforbruget mere nærværende for forbrugeren.

“Hvis vi skal gøre energiforbruget relevant for danskerne, skal vi fange deres interesse med digitale services, der ikke nødvendigvis har noget med energi at gøre – hvilket er paradoksalt. Kunden kan nemt tilpasse vores løsning til deres egen hverdag, hvilket er afgørende, hvis de skal mobilisere tilstrækkelig interesse for den energirådgivning, de kan få fra E.ON,” forklarer Bremild og påpeger, at smart adaptoren kan betjenes via en smartphone.

Parterne lancerer løsningen i forbindelse med et Åbent Hus-arrangement på E.ONs fjernvarmeværk på Løgismose 1 i Frederikssund den 10. oktober 2018 fra kl. 16.00-18.00. Løsningen vil blive gjort tilgængelig for alle E.ONs kunder i Danmark – i første omgang alle eksisterende og nye fjernvarmekunder, som vil blive tilbudt en samlet varmeløsning inklusive Anyware’s Smart Living-løsning på abonnement.

Om Anyware Solutions

Anyware Solutions er en innovativ dansk leverandør af Internet-of-Things (IoT) og Smart Living-løsninger med afsæt i en vision om at gøre Smart Living tilgængeligt for enhver. Anyware Solutions blev etableret i København i 2015, og har vundet flere internationale innovationspriser. Læs mere om Anyware Solutions her: www.anyware.solutions

Om E.ON

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 42.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra bæredygtig varmeproduktion, forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter fire fjernvarmeværker og 30 lokale kraftvarmeværker. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere.


For mere information kontakt:

Anyware Solutions ApS:
Morten Bremild, Co-founder
Tlf: + 45 42 40 49 40
E-mail: press@anyware.solutions

E.ON:
Karen Marie Jensen, Kommunikationschef
Tlf: +45 30 38 61 83
E-mail: karen.jensen@eon.dk

Kontakt:

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eon-og-startup-vil-digitalisere-varmekunders-energiforbrug-og-gore-det-nemmere-at-spare-penge?releaseId=13561570

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu