PRM / En tredjedel flere konkurser i byggeriet på et år

6. august 2018 09:11 | Af: Ritzau Info
 

Bølgen af konkurser i bygge- og anlægsbranchen fortsatte i juli En af årsagerne er, at nogle virksomheder gaber over for mange og for store opgaver og undervejs mister overblikket og dermed fokus på det, de er gode til.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 71 bygge- og anlægsvirksomheder måtte dreje nøglen om i juli. Til sammenligning var der 47 konkurser i juli sidste år.

– Med de nye tal for juli måned, fortsætter tendensen fra første halvår – nemlig at antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen stiger. Det betyder også, at vi i Dansk Byggeri har opgivet håbet om, at 2018 vil byde på færre konkurser end 2017, siger analysechef Andreas Fernstrøm.

Der har indtil videre i år været 539 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er 127 flere end på samme tidspunkt sidste år, altså næsten en tredjedel flere.

– Generelt går det godt i branchen, men for nogle virksomheder går det lidt for hurtigt. Der kommer for mange ordrer ind, og så overopheder de og mister overblikket. Når det sker, stiger risikoen for, at opgaverne ikke bliver gjort færdige, som de skal – og man ender ud med røde tal på bundlinjen, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/en-tredjedel-flere-konkurser-i-byggeriet-pa-et-ar?releaseId=13287781

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu