PRM / Endnu et bandeoverfald mod en fængselsbetjent

8. juni 2018 14:01 | Af: Ritzau Info
 

Det skal indføres en nultolerancepolitik overfor voldelige bandeindsatte. Sådan lyder budskabet fra Fængselsforbundet, efter en fængselsbetjent i dag er blevet overfaldet i Vestre Fængsel af en banderelateret fange.

Pressemeddelelse fra Fængselsforbundet

Overfaldet sker umotiveret uden forudgående kontroverser mellem betjent og fange.

Den mandlige fængselsbetjent bliver overfaldet bagfra, da fangen kommer ud af et bad. Han bliver ramt hårdt i baghovedet flere gange med en metalgenstand i en sok.

Der har i foråret været flere bandeoverfald mod fængselsbetjente. En udvikling Fængselsforbundets formand Kim Østerbye kalder stærkt bekymrende.

“Det er en fuldstændig uacceptabel udvikling. Voldspsykopater fra LTF må under ingen omstændigheder få lov ustraffet at slå løs på betjente, når det passer dem. Der er kun et svar og det er nultolerance,” siger formanden.

Læs også: Bandeoverfald i Storstrøm Fængsel

Yderligere information: Kim Østerbye 72 55 99 99

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/endnu-et-bandeoverfald-mod-en-faengselsbetjent?releaseId=13020477

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu