ANNONCE

PRM / Ensomhed og stress har ramt de studerende hårdt

31. oktober 2020 09:17 | Af: Ritzau Info
 

Isolation og fjernundervisning trækker dybe mentale spor hos studerende, hvor op mod hver anden har oplevet øget grad af ensomhed og stress under corona-nedlukning

Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA

Hjemsendelse fra den ene dag til den anden har præget de studerende, der under nedlukningen af Danmark er blevet hårdt ramt. En øget følelse af stress og ensomhed har sat sig dybt blandt de studerende på landets STEM-uddannelser, viser en ny undersøgelse blandt over 2.000 studerende fra Ingeniørforeningen, IDA.

I undersøgelsen svarer 46 procent, at de har følt en øget grad af ensomhed, og når det drejer sig om øget stress, er andelen oppe på 47 procent. I forvejen er begge fænomener desværre langt fra ukendte blandt studerende, og derfor er tallene foruroligende, mener Mathias Botoft Hansen talsperson for STEM Students, der er sammenslutningen af studiemedlemmerne i IDA.

“Det er frygteligt, at ensomhedsfølelsen har ramt så mange studerende. Det tyder på, at vi som studerende har brug for fysisk interaktion både fagligt og socialt. Under nedlukningen var der meget snak om problemerne i forhold til undervisning og eksamener, mens vores trivsel er blevet lidt overset. Som gruppe oplevede vi i særlig grad at tæppet blev revet væk under os. Når man er flyttet hjemmefra, og ikke har en partner eller familie, og både studie, studiejob, fritidsaktiviteter og fester bliver fjernet i et hug, så gør det ondt,” siger han.

Ifølge Mathias Botoft Hansen har politikerne over en bred kam snakket om vigtigheden af trivsel blandt studerende, men han er alligevel spændt på, hvad Kontoret for Unges Trivsel under Uddannelses- og Forskningsministeriet vil gøre ved problemet.

“Når corona har bidraget til en markant øget stressfølelse blandt de studerende, kommer det ikke bare til at gå væk igen af sig selv. Opgaven med at rette op på de studerendes mentale trivsel, vil blive en stor byrde, og kan ikke nødvendigvis løses af de enkelte uddannelsesinstitutioner alene. Jeg tror ikke, at vi kan vende tilbage til et normalt studieliv, som det vi havde før corona og bare forvente mistrivselsproblemet bliver løst. Der vil være en ekstra byrde for de ramte studerende, som der skal tages hånd, og derfor håber jeg, at der fra politisk hold bliver afsat midler til at løse opgaven,” siger han.

Har corona-situationen påvirket din følelse af ensomhed? Coronasituationen har…

Mænd

Kvinder

I alt

Antal

Procent

… øget min følelse af ensomhed

44 %

48 %

1.014

46 %

… ikke påvirket min følelse af ensomhed

45 %

41 %

953

43 %

… reduceret min følelse af ensomhed

4 %

5 %

106

5 %

Ved ikke / ønsker ikke at svare

6 %

7 %

142

6 %

Total

100 %

100 %

2.215

100 %

Kilde: IDA Studentersurvey 2020. 2.215 studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har svaret på spørgsmålet.


Hvordan har corona-situationen overordnet påvirket din følelse af stress? Coronasituationen har…

Mænd

Kvinder

Alle

Antal

Procent

… øget min følelse af stress

43 %

52 %

1.072

47 %

… ikke påvirket min følelse af stress

38 %

25 %

721

32 %

… reduceret min følelse af stress

13 %

16 %

330

15 %

… ved ikke / ønsker ikke at svare

5 %

7 %

137

6 %

Total

100 %

100 %

2.260

100%

IDA Studentersurvey 2020. 2.260 studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har svaret på spørgsmålet.

Kontakt:

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ensomhed-og-stress-har-ramt-de-studerende-hardt?releaseId=13603466

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu