PRM / Erhvervsministeren vil have mere fokus på kvalitet og gennemsigtighed i offentlige udbud

5. oktober 2018 15:23 | Af: Ritzau Info
 

Erhvervsminister Rasmus Jarlov vil gennemføre to ændringer i udbudsloven. Der skal være mere gennemsigtighed om, hvad ordregivere lægger vægt på, og vurderingen af kvalitetsdimensionen i store, komplekse udbud skal styrkes.

Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet

I dag sendes et lovforslag om ændring af udbudsloven i offentlig høring.

Med lovforslaget foreslås der indført et lovkrav om et såkaldt “to-kuvert system” i de største udbud af bygge- og anlægsprojekter. Det vil indebære, at vurderingen af kvaliteten skal være uafhængig af prisen på de indkomne tilbud. Derudover foreslås loven ændret så ordregivere forpligtes til at offentliggøre alle dele af evalueringsmodellen. Det vil skabe gennemsigtighed for tilbudsgivere inden de deltager i konkurrencen om de offentlige opgaver.

Det sker blandt andet efter, at erhvervsminister Rasmus Jarlov ultimo september holdt et dialogmøde med erhvervsrepræsentanter samt repræsentanter for de offentlige ordregivere.

På dialogmødet fik erhvervsministeren input til arbejdet med at styrke vurderingen af kvalitet i indkomne tilbud i store udbud inden for bygge- og anlægsområdet.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov:

“Vi skal have mere gennemsigtighed om evaluering af tilbud på offentlige opgaver. Og endelig ønsker jeg at sætte fokus på fokus på kvalitet, når vi skal finde de aktører, der skal gennemføre de store offentlige byggerier. Det er et ønske hos både ordre- og tilbudsgivere. På baggrund af et udbytterigt dialogmøde lægger jeg derfor op til nogle ændringer i udbudsloven.

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget inden udgangen af 2018.

Kontakt:

Presserådgiver i erhvervsministeriet Jesper Ingemann, 9139 9414, jesing@em.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/erhvervsministeren-vil-have-mere-fokus-pa-kvalitet-og-gennemsigtighed-i-offentlige-udbud?releaseId=13561912

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu