PRM / Et aktivt foreningsliv for alle

22. oktober 2018 14:49 | Af: Ritzau Info
 

Der er sket meget med foreningslivet, siden den første idrætsforening (Dansk Idrætsforbund) blev skabt tilbage i 1896 som en paraplyforening, der kunne hjælpe og repræsentere de mindre lokalforeninger.

‘Foreningernes Dag’ i DGI-byen er skabt for, at hjælpe de mange forskellige foreninger vi huser med at formidle deres budskab og at skabe en hyggelig dag for dem, der allerede er i foreninger og dem, der måske får lyst til at prøve det.

Pressemeddelelse fra DGI-byen

‘Foreningernes Dag’ 27. oktober i DGI-byen kl. 10.00 – 16.00. Det er GRATIS og du bliver helt sikkert en oplevelse rigere.

Vi afholder ‘Foreningernes Dag’ for dig, som ønsker et aktivt liv, og som synes, at socialt samvær og mødet med andre mennesker er vigtigt.

Er du til holdsport eller til svømning? Er du ung eller ældre? Alle aldre har masser af muligheder for at dyrke sport og andre aktiviteter i DGI-byen.

Til ‘Foreningernes Dag’ kan du bl.a. møde:

Gymnastikforeningen ODK
FFK (Foreningen Friluftsliv & Klatring)
Hellerup SkydeSelskab
Fægteklubben Trekanten
SSB (Vesterbro) – Dans, fitness, fodbold, Kung Fu, svømning og meget mere
Vesterbro Rulleskøjteklub
Gigtskolen

København er en vidunderlig by, en by i rivende udvikling, som er både vokset og forvokset. Der er lange ventelister til svømmehaller og idrætsklubber. Der er ikke nok pladser i daginstitutioner, det er småt med plads til aktive byrum og plads til at udfolde sig.

Heldigvis blomstrer foreningslivet som aldrig før. I DGI-byen huser vi en masse forskellige foreninger og her er noget for alle.

Kontakt:

Sport & Kulturchef Anne Liisberg tlf.: 2851 2277 email: anl@dgi-byen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/et-aktivt-foreningsliv-for-alle?releaseId=13562615

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu