PRM / Et opdateret portræt af Danmark og danskerne anno 2018

25. april 2018 08:08 | Af: Ritzau Info
 

I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,6 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år.

Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,6 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år.

Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i Danmark i tal 2018, som udkommer i dag.

I bogen kan du desuden læse om Emma og Frederik og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver sjette 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?

I publikationen kan man bl.a. også læse, at:

  • Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal.
  • Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør.
  • En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,2 m2 bolig per person. 58 pct. at befolkningen bor i ejerbolig.
  • Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 19 pct.
  • Ledighedsprocenten lå i 2017 på 6,0 pct. for kvinderne og 5,7 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-64-årige (3,7 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (12,0 pct.)
  • Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 7,3 pct. af BNP i 2016, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige.

Danmark i tal 2018 er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik. Publikationen har godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal.

Hvis du har spørgsmål til Danmark i tal 2018, er du velkommen til at kontakte Margrethe Pihl Bisgaard, 39 17 31 62, mpb@dst.dk

Kontakt:

Margrethe Pihl Bisgaard, 39 17 31 62, mpb@dst.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/et-opdateret-portraet-af-danmark-og-danskerne-anno-2018?releaseId=12715953

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu