ANNONCE

PRM / Et sprog som har ændret verden! Manden bag C++ besøger Aarhus med spændende foredrag.

28. september 2020 10:35 | Af: Ritzau Info
 

Den 7. oktober besøger alumne og adjungeret professor Bjarne Stroustrup Institut for Datalogi ved Aarhus universitet, hvorfra han i 1975 blev færdig som cand.scient. i datalogi og matematik. Bjarne Stroustrup er opfinder af det verdensberømte C++ programmeringssprog, og vil under besøget på Aarhus Universitet give et oplæg omkring udviklingen af C++ fra starten 1979 og frem til i dag, samt redegøre for fremtidsperspektiverne for C++.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Natural Sciences

C++ er et af de mest populære programmeringssprog nogensinde, og er i dag et af de vigtigste værktøjer for både studerende og færdiguddannede dataloger i hele verden.

“Vi er meget stolte over Bjarne Stroustrups bidrag til den globale it-udvikling, og vi er rigtig glade for, at han har mulighed for dele sine erfaringer og visioner med os på instituttet. Hans arbejde med C++ har haft en enorm betydning for datalogisk forskning, og for udbredelsen af digitale løsninger i hele verden – der er C++ programmer i mange af de produkter, som folk benytter hver dag fx biler og fjernsyn.” udtaler institutleder Kaj Grønbæk fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet, og fortsætter; “Jeg glæder mig meget til at høre Bjarne Stroustrups tanker om programmering i fremtiden. Jeg vil varmt anbefale alle med en interesse i programmeringsprog og programmering at deltage enten fysisk eller online i dette spændende foredrag”.

Tidspunkt: 7. oktober fra 14:30-16:30.

Sted: Online eller på Institut for datalogi, Aarhus Universitet, Store Auditorium, Åbogade 15, 8200 Aarhus N.

Sprog: Arrangementet foregår på engelsk.

OBS! Afholdelse af arrangementet vil ske i henhold til gældende covid-19 restriktioner på tidspunktet for afholdelse.Grundet de nuværende covid-19 restriktioner er begrænset mulighed for at deltage fysisk, men en online transmission bliver organiseret. Tilmelding er nødvendig både til live og online event. Link til tilmelding findes på cs.au.dk under ‘Events’.

Biografi: Bjarne Stroustrup er opfinder af det verdensberømte C ++ programmeringssprog og forfatter til bøgerne “Programmering: Principper og Praksis ved hjælp af C ++” og “C ++ Programmeringssprog”. Han har været forsker ved AT & T Bell Labs i Californien og på Texas A & M University. I dag er han administrerende direktør for Morgan Stanleys Teknologi Division i New York, gæsteprofessor ved Columbia University og adjungeret (honorary professor) ved Aarhus Universitet. Bjarne Stroustrup blev cand.scient. i 1975 i matematik og datalogi fra Aarhus Universitet. I 1979 fik han sin ph.d.-grad fra Cambridge University i England.

Kontakt:

Yderligere information:
Institutleder Kaj Grønbæk, tlf. 21495634, mail kgronbak@cs.au.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/et-sprog-som-har-aendret-verden-manden-bag-c-besoger-aarhus-med-spaendende-foredrag?releaseId=13600826

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu