ANNONCE

PRM / EU vil sikre arbejdspladser og økonomisk genopretning med stærkere rettigheder

3. december 2020 14:12 | Af: Ritzau Info
 

EU-kommissionen vil styrke europæiske virksomheders kamp mod ulovlige kopivarer og deres konkurrenceevne mod globale konkurrenter fra Asien og USA. Tusindvis af jobs står på spil.

Pressemeddelelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen

Omfanget af ulovlige kopivarer, der strømmer ind over de europæiske grænser, er fortsat et stort problem. Med en handlingsplan for immaterielle rettigheder, der fornylig blev fremlagt, vil EU-kommissionen styrke rammebetingelserne for immaterielle rettigheder (IPR). Den skal styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og medvirke til økonomisk genopretning efter Corona-krisen. Desuden vil den sikre Europas fortsatte lederskab indenfor grøn og digital økonomi.

“Kampen om immaterielle rettigheder er ret beset kampen om bundlinje og arbejdspladser. Danske virksomheder står bag mange innovative opfindelser, men grundlaget for at sælge dem på eksportmarkederne kan svækkes af, at opfindelsen kopieres af andre. I dag skal der ikke meget til for at pille en pumpe fra hinanden og kopiere den,” siger Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Handlingsplanen omfatter en bred vifte af initiativer, der berører mange forskellige områder. Kommissionen lægger blandt andet op til fortsat at arbejde for, at patentreformen, der omfatter en patentdomstol og et enhedspatent i Europa, træder i kraft hurtigst muligt.

Desuden vil Kommissionen se på mulighederne for, at medicinalindustrien lettere kan forlænge deres patenters gyldighed med en mere EU-harmoniseret SPC-ordning. Endelig vil Kommissionen gøre meget ud af at sikre, at langt flere små og mellemstore virksomheder fremover gør brug af rettigheder, herunder gør det lettere for virksomhederne at gøre brug af designrettigheder.

“Helt grundlæggende sigter handlingsplan på at gøre rettighedssystemet mere tilgængeligt og mindre besværligt i EU, og vi ser frem til at indgå i dialog med Kommissionen og de andre medlemsstater om de nærmere detaljer,” siger Sune Stampe Sørensen.

Tal fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO, viser, at kopihandel koster EU-landene årligt op til 111,5 mia. kroner, ligesom visse brancher mister milliarder i tabt salg.

Læs EU IP Actionplan her: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/43845

Kontakt:

Kommunikationschef Tine Heide Thomsen tlf.: 20 76 92 08 email: tiht@dkpto.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eu-vil-sikre-arbejdspladser-og-okonomisk-genopretning-med-staerkere-rettigheder?releaseId=13605341

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu