PRM / Få selvstændige er sikret mod cybercrime

20. august 2018 13:00 | Af: Ritzau Info
 

Cybercrime er i disse år et begreb, der vinder mere og mere frem, og frygten for at blive hacket eller udsat for ubehageligheder på nettet kan få enhver til at ryste i bukserne – for hvis du først bliver hacket, så er det som oftest ude af dine hænder, og følgerne kan være katastrofale

Pressemeddelelse fra DANA – A-kasse for selvstændige

En ny undersøgelse blandt selvstændige erhvervsdrivende viser, at kun halvdelen har gjort en indsats for at undgå at blive udsat for cybercrime, og det er et skræmmende lavt tal. En af de steder, hvor man er mest udsat, er, hvis man for eksempel kobler sig op på et eksternt tilgængelige netværk i eksempelvis lufthavne – og heller ikke her er de selvstændige særligt forsigtige. Over en tredjedel kobler sig op på offentlige netværk uden at bekymre sig om, at det faktisk er her, at risikoen for at bliver udsat for cybercrime er stor

“Mit budskab til selvstændige erhvervsdrivende er, at de skal prioritere dette område højt, for hvis du først bliver ramt, er det ude af dine hænder, og det kan det få alverlige konsekvenser og i værste fald betyde, at man må afvikle sin virksomhed. Ligeledes bør man tænke sig rigtig godt om, inden man hovedløst logger sig ind på diverse netværk, hvor mange IT-kriminelle har uanede muligheder,” siger Bendt Nolsøe, der er salg og marketingchef i DANA. Han tilføjer, at problemet helt sikkert vil eskalere i fremtiden.

“Jeg er sikker på, at vi i fremtiden vil opleve langt mere cybercrime, og at det bliver en af de største trusler for virksomheder fremover – og det gælder specielt startups, der ikke har uanede ressourcer,” forklarer han.

Hos Chili Security der arbejder med IT-sikkerhed, mener man, at der er en tydelig tendens i, at enkeltmandsvirksomheder og mindre virksomheder ikke sikrer sig i forhold til cybercrime.

“Vi får rigtig mange henvendelser fra mindre virksomheder, når skaden først er sket, og det er rigtig ærgerligt, for med en minimal indsats kan du faktisk sikre dig rigtig godt,” fortæller Martin Larsen, der er CEO i Chili Security. Også Martin Larsen mener, at cybercrime-problemet er stigende.

“Flere og flere kriminelle ser store muligheder her. Vi går i retning af et pengeløst samfund med mere og mere nethandel, og det tiltrækker de brodne kar. Derudover er de kriminelle uhyggeligt dygtige til at lægge røgslør, ud så IT-politiet får svært ved at identificere dem,” forklarer han.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af DANA blandt cirka 1300 selvstændige erhvervsdrivende.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. maj -25 maj 2018

Undersøgelsen er gennemført elektronisk ved hjælp af programmet Enalyzer.

For yderligere oplysninger kontakt

Pressekonsulent: Nikolaj Henum: 21 41 98 16

Salg og marketingchef DANA: Bendt Nolsøe: 52 18 77 98

CEO Chili Security: Martin Larsen: 28 96 41 11

DANA er a-kassen for selvstændige. DANA har i dag cirka 25.000 medlemmer. Ud over at være et forsikringsprodukt for selvstændigt erhvervsdrivende i tilfælde af ledighed, tilbyder DANA også dets medlemmer en række andre ydelser så som netværksmøder, foredrag og kurser til brug for at få succes som selvstændig.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fa-selvstaendige-er-sikret-mod-cybercrime?releaseId=13355752

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu