ANNONCE

PRM / Fælles opfordring fra S-V-borgmestre

2. marts 2020 19:45 | Af: Ritzau Info
 

Socialdemokratiet og Venstre må finde hinanden i udligningsforhandlingerne, opfordrer to borgmestre fra hhv. S og V i Furesø og Rudersdal. De to borgmestre har sendt et fælles brev til deres partiformænd med forslag til forbedringer. Udligningsordningen skal give kommuner incitament til at udvikle sig, og den skal sikre en mere ensartet service i kommunerne, mener borgmestrene.

Pressemeddelelse fra Furesø Kommune

“Vi ønsker med dette fælles brev at opfordre vore partiformænd til at løse den bundne opgave, som udligningsreformen er. Nu må de tage det store ansvar på sig, finde hinanden og lave en fornuftig aftale. Vi har konkrete fælles forslag, de kan tage afsæt i fx at kommuner højst bør aflevere 93 pct. af særligt høje indtægter, så der stadig er incitament til at skabe udvikling”, siger Jens Ive, Rudersdals borgmester (V).

“Vi skal naturligvis udligne penge mellem kommunerne i Danmark. Men regeringens udspil til en ny udligningsordning rammer nogle kommuner urimeligt hårdt. Det bør der rettes op i forhandlingerne mellem Socialdemokratiet og Venstre. Vi mener fx, at demografi og store indtægter fra selskabsskatter skal vægte højere”, siger Ole Bondo Christensen, Furesøs borgmester (S).

Rudersdal og Furesø kommuners forslag i forhandlingerne mellem regeringen og Venstre:

  • Kommunerne skal have incitament til at udvikle sig og øge sine indtægter. Derfor bør udligningsgrad inklusiv overudligning højst være på 93 pct.
  • Kommunerne skal bedre kunne levere mere ensartet service. Derfor skal store indtægter fra selskabsskatter og dækningsafgift fra offentlige ejendomme skal udlignes mere.
  • Kommuner med mange ældre og børn skal have mulighed for at levere en god service. Derfor skal demografi vægte mere – og ikke mindre – i opgørelsen af udgiftsbehov.
  • En reform skal løse historiske problemer i udligningssystemet. Derfor skal der fremover være færre og mindre puljer og lappeløsninger og ikke det modsatte. Samtidig skal flere midler fordeles efter indbyggertal.
  • Der skal være færre og mindre puljer i hovedstaden. Der skal være et loft over en mulig hovedstadspulje på maksimalt nuværende niveau og en rimelig finansiering af den. Desuden skal puljen kunne anvendes bredere end i dag bl.a. til kommuner med en stor gæld fra før kommunalreformen.

Der skal findes en balanceret løsning, som Rudersdals og Furesøs kommuners borgmestre Jens Ive (V) og Ole Bondo Christesen (S) giver udtryk for i deres brev til statsminister Mette Frederiksen og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen.

Brevet til Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen er vedlagt.

Kontakt:

Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal Kommune, tlf.4010 8171
Ole Bondo Christensen (S), borgmester i Furesø Kommune tlf. 7216 5200

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/faelles-opfordring-fra-s-v-borgmestre?releaseId=13589205

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu