PRM / FDB Møbler indtager Jylland

9. maj 2018 08:21 | Af: Ritzau Info
 

31. august åbner FDB Møbler sin første butik i Jylland. Det sker i Guldsmedegade i Aarhus

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Samme dag som Festugen begynder, slår FDB Møbler dørene op til sin første jyske butik. I den tidligere Fakta Q butik i Guldsmedegade 42 i Aarhus åbner FDB Møbler en ca. 300 kvm stor butik med et udvalg af de klassiske og ikoniske møbler, skabt af nogle af Danmarks største møbelarkitekter – samt helt nye designs.

“Vi glæder os til at komme til Aarhus og Jylland, hvor vi ved, der er mange design- og kvalitetsbevidste kunder, som er interesseret i FDB Møbler,” siger kategorigruppechef Ole Kiel, FDB Møbler.

De klassiske FDB Møbler blev med stor succes relanceret i 2013. De er igennem tiden tegnet af bl.a. Børge Mogensen, der var leder af FDB Møbler fra 1942, Mogens Koch, Jørgen Bækmark og Poul M. Volther.

De bliver primært solgt på https://shopping.coop.dk/kategori/fdb-moebler, men i 2015 åbnede den første FDB Møbler butik. I dag er der butikker i Gilleleje, Lyngby, Middelfart, Roskilde og Trommesalen i København. Nu er turen altså kommet til Aarhus.

Udover de kendte klassikere udvides sortimentet med nye danske designs, bl.a. af Johannes Foersom og Peter Hjort-Lorentzen og flere helt unge danske designere.

Åbningen markeres med en række åbningstilbud. I ugen op til åbningen vil der være en event i byen.

Yderligere information:

Brand manager Gitte Matzen, 5159 2952

Kategorigruppechef Ole Kiel, FDB Møbler, 5159 2942

Redaktionen er meget velkommen til åbningen. Tilmelding: gitte.matzen@fdbmobler.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fdb-mobler-indtager-jylland?releaseId=12791133

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu