ANNONCE

PRM / FDB Møbler sætter rekord for vækst i år

8. juni 2020 05:00 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Danskerne lægger mere vægt på ansvarlighed og bæredygtighed under Corona-krisen.

Det kan FDB Møbler konstatere efter at have oplevet en konstant stigende omsætning i år, hvor man har slået den ene salgsrekord efter den anden.

“Mens store dele af møbelbranchen har været hårdt ramt, har vi haft en uventet stor stigning i vores salg af både møbler og boligtextiler. Jeg tror forklaringen er, at forbrugerne i denne særlige periode lægger mere vægt på bæredygtighed og ansvarlighed,” siger direktør Ole Kiel, FDB Møbler.

På de møbler, der bærer de to officielle miljømærker, den internationale ordning FSC (Forrest Stewardship Council) og det nordiske Svanen, er salget steget med 30 procent i årets fem første måneder sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

Målet for FDB Møbler er at være Danmarks mest ansvarlige møbelvirksomhed.

Væksten i salget har netop betydet ansættelse af flere nye medarbejdere.

FDB Møbler skiller sig ud på markedet på tre områder:

  • De ikoniske design-klassikere fra bl.a. Børge Mogensen, Jørgen Bækmark og Mogens Koch.
  • Nye designs i tidens trend inden for både møbler og boligtilhør, skabt af nogle af nutidens bedste danske designere og arkitekter
  • Krav til bæredygtig produktion, dokumenteret af officielle certificeringsordninger, primært FSC og Svanen

Møbler og boligtilbehør sælges både fra FDB Møblers egne butikker i København (Trommesalen og St. Kongensgade), Aarhus, Odense, Aalborg, Gilleleje, Middelfart, Roskilde, Lyngby, på Coop.dk Shopping og hos en række af landets førende design- og bolighuse.

Yderligere information: Adm. direktør Ole Kiel, FDB Møbler A/S, 5159 2942

Ole.kiel@fdbmobler.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fdb-mobler-saetter-rekord-for-vaekst-i-ar?releaseId=13594611

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu