PRM / Finalister til Produktprisen 2018 fundet

29. maj 2018 08:16 | Af: Ritzau Info
 

Hamp-øl og pålægschokolade med lakridsrod med i stor Produktpris-finale

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

9 lokale produkter er udvalgt til at dyste om Produktprisen 2018, der er et samarbejde mellem kok-kekonkurrencen Sol over Gudhjem og Coop. Produkter, som med en god historie, en særlig råvare og unik oprindelse kan give forbrugerne nye og spændende smagsoplevelser.

Med Produktprisen vil Coop og landets største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem, der hver sommer afholdes på Bornholm, hylde danske produkter, der fortjener at komme frem i lyset og ud på hylderne i landets butikker. Formålet er at påskønne innovative løsninger i udviklingen af lokale produkter inden for mad, drikke og konfekture og være med til at synliggøre gode eksempler på, hvordan innovation og nytænkning kan betyde alverden for et lokalt produkt.

Et ekspertpanel bestående af blandt andre topkokkene Thomas Rode, Francis Cardenau og Mikkel Maarbjerg samt kogebogsforfatter Trine Hahnemann har smagt og testet hele 79 indsendte produkter – og nu er i alt 9 finali-ster udvalgt (3 produkter i hver af kategorierne mad, drikke og konfekture).

MAD

Syltede umodne havtorn fra Høstet Bacon fra Folkets Madhus Lihmskov Extra 24 mdr. fra Grand Fromage

DRIKKE

Red Hemp fra Møllerup Brands Swizzle, New Nordic fra Læsk Samsø Valnød Fadlagret likørsnaps fra Samsø Bær

KONFEKTURE

Æblegranulat fra Vesterhavsmost Pålægschokolade med stjerne anis, lakridsrod og havsalt fra Svenningsen Chocolatier Lakrids Limbo fra Lille Isfabrik

Fra hamp-øl og pålægschokolade

Danske varer er i høj kurs og Coop vil gerne kunne tilbyde forbrugerne et endnu bredere udvalg af danske kvalitets-varer. Bedømt på de 9 finalister, så spænder det helt fra øl lavet på hamp til pålægschokolade med stjerne anis og lakridsrod. Det glæder Hanna Schaldemose, fødevarekonsulent i Coop:

“Den gode historie og det gode håndværk er med til at drive interessen for lokale madvarer blandt forbrugerne. De vil gerne vide, hvad de spiser, og hvor råvarerne kommer fra, da gennemsigtighed skaber den tillid, som forbrugerne

søger. De mange produkter, vi har smagt og testet, vidner om, at kreativitet, iværksætteri og lyst til at udvikle nye produkter blomstrer i Danmark. Produktprisen er for os en mulighed for at opdage nye, lokale produkter, som måske har levet en skjult tilværelse, men som i høj grad fortjener at komme frem i rampelyset”.

Finale i Gudhjem på Bornholm

Finaledeltagerne skal nu en tur til Gudhjem på Bornholm. Finalerunden foregår nemlig som led i den officielle afhol-delse af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm den 23. juni 2018.

De tre vindere af Produktprisen 2018 – i kategorierne mad, drikke og konfekture – får hver en kontant præmie på 5.000 kroner, møde med Coop om fremadrettet samarbejde, mulighed for at testsælge finaleproduktet i tre lokale Coop-butikker og omtale på Coops og Sol over Gudhjems sociale medier.

Billeder af Produkt-finalister og Produktpris-logo

______________________________________________

KONTAKT

Kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem Mads Marschall T: +45 21 61 42 23 M: info@sogk.dk Coop

Hanna Schaldemose

Fødevarekonsulent, Lokale varer

T: +45 51593542

M: Hanna.schaldemose@coop.dk

Læs mere på www.sogk.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/finalister-til-produktprisen-2018-fundet?releaseId=12930266

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu