ANNONCE

PRM / Finanslov med grønne aftryk peger fremad

6. december 2020 15:06 | Af: Ritzau Info
 

Midt i en corona-tid er det lykkedes at sikre starten på flere vigtige klimatiltag på næste års finanslov

Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA

Næste års finanslov indeholder ifølge formanden for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen flere gode elementer. Blandt dem er ikke mindst øget fokus på grøn efteruddannelse og digitalisering samt fokus på den grønne omstilling af transportsektoren og en grøn prioritering af forskningsmidlerne.

“En enkelt finanslov redder ikke klimaet, men der er kommet klare pejlemærker på flere centrale områder. Øremærkede midler til opkvalificering og efteruddannelse inden for klimatilpasning og grøn omstilling er helt nødvendigt, og er derfor et vigtigt element,” siger han.

Etableringen af en digitaliseringsfond er ifølge Thomas Damkjær Petersen også en rigtig god idé.

“Der er et stort potentiale i øget digitalisering – ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder. Det vil gavne vækstmulighederne i SMV’erne, men øget brug af teknologiske løsninger vil også bidrage til den grønne omstilling i de små og mellemstore virksomheder,” siger han.

Desuden er der sat en udløbsdato for nordsøolien, hvilket sender et klart og vigtigt signal, og der er lavet en aftale for transportsektoren, hvor der tages hul på elbils-udfordringen, sikrer flere midler til cyklismen, og afsættes 20 millioner kroner til et offentligt-privat udviklingssamarbejde, der kan se på de teknologiske muligheder for at udvikle og indfase roadpricing for personbiler” siger han.

Thomas Damkjær Petersen er også godt tilfreds med, at forskningsområdet fastholdes på det samme økonomiske niveau som i år.

“Det en fornuftig beslutning, da alt andet ville være uholdbart. Det ville også være bagvendt at skære på den langsigtede vækst. Forskning og innovation er rene investeringer i nye produkter og services – ikke mindst på det grønne område, og er dermed også det, der gør at vi skaber nye arbejdspladser og sikrer fremtidens vækst,” siger IDAs formand.

Der udestår dog stadig en aftale om en grøn skattereform, og derudover er der heller ikke landet en politiaftale endnu, og de kan begge spille ind på det samlede billede.

“En politiaftale kan komme til at koste de videregående uddannelser dyrt, da der i regeringens udspil er lagt op til at hente 500 millioner kroner fra blandt andet de videregående uddannelser, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Kontakt:

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/finanslov-med-gronne-aftryk-peger-fremad?releaseId=13605749

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu