PRM / Find kærligheden på fjeld-“tinder”

26. juni 2019 13:00 | Af: Ritzau Info
 
Del:

DNT, Den Norske Turistforening, har fået fremstillet nogle farverige beanier, som gør det lettere end nogensinde før at flirte i de norske fjelde. Magiske øjeblikke kan måske opstå, hvis du ifører dig den grønne single-beanie eller den nye regnbuefarvede pride-beanie.

Pressemeddelelse fra Visit Norway

Turistforeningens nye regnbuefarvede Pride-beanie (‘Regnbuelua’ på norsk) bliver revet ned af hylderne. Mange har lyst til at signalere frihed og imødekommenhed når de er udendørs.

Hovedbeklædningen er en efterfølger til den meget populære grønne ‘single beanie’ (eller ‘Singellua’), der har været et hit blandt de single vandrere. Den nye udgave af den grønne beanie er rød på indersiden – så kan den hurtigt vendes på vrangen, hvis man nu rent faktisk skulle gå hen og finde den store kærlighed på fjeldet.

Gode flirte-råd
Generalsekretær for DNT, Dag Terje Solvang, som er gift med den norske sundhedsminister Bent Høie, giver gode råd om at flirte på de fantastiske vandreruter i Norge.

“Der er ikke noget som at flirte under åben himmel,” siger Dag Terje Solvang, generalsekretær for Den Norske Turistforening (DNT). “Jeg synes det er mere ‘bæredygtigt’ at træffe en, du kan lide, på fjeldet i stedet for på en bar. At vandre er en fin substitut for de sædvanlige dating-apps. Man har større chancer for at finde den eneste ene, hvis man deler de samme sunde interesser.”

Pride-beanierne har gjort det endnu mere spændende at vandre i den norske natur, og hvis man gerne vil følges med folk med samme præferencer fra starten, er man velkommen til at slutte sig til uafhængige, specifikke vandregrupper. Blandt de mest populære er Fjellgruppen – for mænd, som er til mænd, som er til fjelde, og Lesbisk Turlag.

Derudover arrangerer DNT ture for alle, siger Dag Terje, som tilføjer:

– “at vandre og flirte er virkelig en trend på vej frem i Norge.”

I august 2018 organiserede foreningen eventen #helenorgedaterute, hvilket kan oversættes til: ‘hele landet dater i naturen’, og den har også fået nedskrevet nogle få, humoristiske regler for, hvordan man scorer på vandretur: ‘Fjellsjekkeregler’ på norsk.

Læs hele historien om, hvordan man finder kærligheden på vandretur i de norske fjelde, “Fjellsjekkregler” og få Dag Terjes top 3 vandretips her

Om Den Norske Turistforening (DNT) her

Kontakt:

Presseansvarlig Mona Konuralp tlf.: 22485249 email: mokon@innovasjonnorge.no

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/find-kaerligheden-pa-fjeld-tinder?releaseId=13575836

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu