ANNONCE

PRM / Firestjernet og midlertidig studiebolig på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers.

19. august 2020 15:25 | Af: Ritzau Info
 

BC Hospitality Group melder sig klar på banen for at hjælpe kommende studerende med med tag over hovedet op til studiestart i København. Det sker i samarbejde med lejebolig.dk.

Pressemeddelelse fra BC Hospitality Group A/S

Det er samme scenarie hvert år op til studiestart: Alles kamp mod alle for at gafle en eftertragtet studiebolig eller kollegieværelse inden det går løs i København, og i år er ingen undtagelse – nærmest tværtimod. Der er endnu mere pres på studieboliger som følge af de ekstra studiepladser der er oprettet, og det klassiske sabbatår på pause i denne omgang.

Denne gang er løsningen faktisk inden for rækkevidde, i hvert fald på den korte bane, for det er en kendt sag at de københavnske hoteller i allerhøjeste grad har savnet gæster denne sommer. For at få mere liv på hotelgangene og samtidig løse en akut udfordring, har BC Hospitality Group, som bl.a. driver Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers, valgt at allokere et antal værelser til håbefulde studerende indtil de har fundet en mere permanent løsning.

Crowne Plaza har allieret sig med lejebolig.dk, en af landets største boligportaler, som står for selve udlejningen af værelserne og er man på vej ud i sit nye studieliv, uden et sted at bo, er løsningen kun et par klik væk. Praktiske informationer, pris og beskrivelser af værelserne kan ses der.

“Vi har pladsen og kan uden problemer indrette hotellet så vores “almindelige” hotelgæster og unge studerende kan være under samme tag. De værelser som udbydes som studieboliger er i en samlet blok, så logistikken og praktikken er på plads. Det giver rigtig god mening at tilbyde denne løsning her og nu, og så vi glæder vi os til mere liv i huset igen.” siger Jens Frank-Mikkelsen, General Manager, Crowne Plaza Copenhagen Towers.

Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers ligger i Ørestad, København, med metrostation og Amager Fælled som nærmeste nabo, og kun 10 minutter fra centrum.

Kontakt:

BC Hospitality Group: Pressechef Karen Østerbye, kars@bchg.dk, tlf. 81 88 48 43

lejebolig.dk: Michael Eggert, michael@bolig.dk, tlf. 27 11 27 50

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/firestjernet-og-midlertidig-studiebolig-pa-hotel-crowne-plaza-copenhagen-towers?releaseId=13598149

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu