PRM / Flere patienter får personlig telefoncoaching for at undgå genindlæggelse

21. november 2018 11:14 | Af: Ritzau Info
 

Flere patienter får nu personlig telefoncoaching, som del af projektet Aktiv Patientstøtte. Telefonkontakten kan føre til højere livskvalitet og forebygge unødvendige indlæggelser.

Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden

Én procent af danske patienter står for 30 procent af udgifterne i sundhedsvæsenet. Samtidig oplever patienter med kronisk sygdom en forringet livskvalitet med bl.a. gentagne hospitalsindlæggelser.

Dette er baggrunden for regeringens nationale satsning, Aktiv Patientstøtte, der er et paradigmeskifte i sundhedsvæsenets møde med den kronisk syge patient. I dag afholder Aktiv Patientstøtte en stor midtvejskonference i København, da projektet nu har rundet halvdelen af de 15.000 patienterne, der skal deltage i projektet.

“Erfaringer fra andre studier viser, at denne type indsats kan føre til højere livskvalitet og forebygge unødvendige indlæggelser”, fortæller Anne Hvenegaard, programleder for Aktiv Patientstøtte.

Ny computermodel udvælger patienter
Som noget helt nyt udvælges patienter på baggrund af data om diagnoser og hidtidigt forbrug i sundhedsvæsenet. Kernen i Aktiv Patientstøtte er den personlige telefoncoaching af patienterne i en afgrænset periode på typisk 6-9 måneder. Patienterne ringes jævnligt op af en fast støttesygeplejerske. Patienten hjælpes eksempelvis med at prioritere og overskue sin situation, så vedkommende bedre kan handle på sine udfordringer.

Aktiv Patientstøtte er et forskningsprojekt, der løber fra 2017-2019. Læs mere om projektet på: https://www.regionh.dk/aktivpatientstoette/Sider/default.aspx

Kontakt
Anne Hvenegaard, programleder for patientstøtteindsatsen
Pressevagten i Region Hovedstaden på 70 20 95 88 eller presse@regionh.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-patienter-far-personlig-telefoncoaching-for-at-undga-genindlaeggelse?releaseId=13564443

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu