ANNONCE

PRM / Flere skadedyrsproblemer i danske garderober: Møl stortrives i økologisk tøj

5. marts 2020 14:10 | Af: Ritzau Info
 

Bæredygtigt og økologisk tøj storhitter blandt danskerne, men ifølge skadedyrsekspert giver det større problemer med klædemøl. Få ekspertens gode råd til, hvordan du forebygger skadedyr i skabet. 

Pressemeddelelse fra TANACO DANMARK A/S

Kød, grøntsager og nu også tøj. Økologiske produkter hitter som aldrig før, og ifølge Coop Analyse har hver tredje dansker købt økologisk tøj.

Det er dog ikke kun miljøet, der nyder godt af de bæredygtige bluser og bukser i de danske garderober. Klædemøl, der er et skadedyr, stortrives nemlig i de økologiske klæder. Det fortæller Lars Thiim Olesen, der er salgschef i TANACO, som specialiserer sig i bekæmpelse af skadedyr.

– Det er lidt paradoksalt, at når vi tager hensyn til naturen og alle nyttedyrene, så giver vi samtidigt bedre forhold for skadedyrene. Det gælder både i økologiske madvarer, for eksempel i mel, men også i vores tøj. Naturstof med keratin, uld og pels tiltrækker klædemøl, som lægger æg i tekstilerne og gnaver hul i tøjet, siger han og oplyser, at salgetaf klædemølfælder er steget de senere år i takt med, at flere køber økologisk tøj.

Grundig rengøring forebygger

Ifølge Lars Thiim Olesen skal man derfor være særligt grundig med rengøringen, hvis man har økologisk tøj hængende i skabet.

– Vil man forebygge klædemøl, skal man være ekstra omhyggelig med både støvsugning og tøjvask. Møllene trives nemlig bedst i beskidte omgivelser, så vask tøjet grundigt, inden det hænges i skabet. Det kan også være en god idé at pakke det økologiske bomuld ind i lukkede poser, så insekterne ikke har adgang til det.

Har klædemøllene allerede fundet vej til skabet, er de forholdsvis lette at opdage.

– Man skal holde øje med larvernes pubber. De vil gerne gemme sig i folder på tøjet, som for eksempel en krave eller opsmøgede ærmer. Er møllene fuldvoksne, vil man også kunne se dem flyve rundt i lokalet, fortæller Lars Thiim Olesen.

Han giver fire råd til, hvordan man bekæmper klædemøl:

  • Start med at støvsuge grundigt der, hvor du har fundet larverne, så de fjernes. Læg støvsugerposen i en plastpose, luk den omhyggeligt, og smid den herefter ud.
  • Sæt en klædemølfælde op i det angrebne område. Den vil tiltrække og fange de flyvende møl.
  • Vask alt tøj i klædeskabet, og anbring det herefter i fryseren i minimum tre døgn. Klædemøllene og deres larver kan nemlig ikke klare frosten.
  • Gør grundigt rent i skuffer, kurve og andre sprækker, hvor møllene kan have lagt æg. Vær ekstra opmærksom, hvis du har gulvtæppe, da møllene vil trives der, og derfor kan det være nødvendigt at bruge flydende insektmiddel.
  • Kontakt:

    Lars Thiim Olesen
    Salgsmanager, TANACO
    (+45) 24 43 88 89
    Lars.Olesen@pelsis.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-skadedyrsproblemer-i-danske-garderober-mol-stortrives-i-okologisk-toj?releaseId=13589487

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

    ANNONCE

    ANNONCE
    Del din kommentar
    Forsiden lige nu