ANNONCE

PRM / Flere Topdanmark-kunder sparer op gennem ansvarlige investeringer efter eget valg

4. november 2020 09:23 | Af: Ritzau Info
 

Topdanmarks pensionskunder tager godt imod ny type opsparing, hvor man selv kan bestemme, hvad en del af pensionsopsparingen skal investeres i. Flere valgmuligheder og mere hensyn til klima og miljø er vejen frem, siger Vivian Weis Byrholt, der er direktør i Topdanmark Livsforsikring.

Pressemeddelelse fra Topdanmark A/S

Skal pensionen investeres i klimaomstilling inden for fx vindmøller og solenergi, fremtrædende danske virksomheder, teknologivirksomheder, der leverer og udvikler nutidens og fremtidens digitale løsninger eller et bredt udvalg af globale aktier?

De valgmuligheder har Topdanmarks ca. 200.000 pensionskunder haft siden 3. februar 2020, hvor Formålspension kom til verden. Her kan man vælge fire kategorier, kaldet ‘formål’, som en del af pensionsopsparingen målrettet bliver investeret i.

Ny pension runder halv mia. kr.

Formålspension er kommet godt fra start, og indtil nu har kunderne placeret opsparinger for godt 550 mio. kr. i den nye pension. Det glæder adm. direktør i Topdanmark Livsforsikring Vivian Weis Byrholt.

“Vi kan se, at vores kunder interesserer sig for samfundet omkring dem og gerne vil være med til at udvikle og præge det. Man kan gøre en forskel med den måde, man investerer, og vi kan konstatere, at danskerne ikke bare siger, at de gerne vil investere mere ansvarligt og selv vil have indflydelse, de fører det også ud i livet! Vi har set en flot tilslutning til Formålspension, som er blevet mere populær måned for måned siden lanceringen,” siger Vivian Weis Byrholt.

Formålspension er opbygget, så hele investeringen tager udvidede hensyn til miljø, klima, sociale forhold og god virksomhedsledelse (ESG). På toppen af det kan man vælge at målrette 20 pct. af investeringerne til et selvvalgt formål, primært gennem aktier.

Vivian Weis Byrholt tilføjer, at Topdanmark har et ansvar for at sikre kunderne det bedst mulige afkast. Derfor bliver investeringerne i det selvvalgte formål suppleret med investeringer, der er udvalgt af Topdanmarks investeringseksperter ud fra både afkastmuligheder, men også som nævnt med særligt høje etiske og miljømæssige krav, fx investeres der i Formålspension slet ikke virksomheder, der udvinder fossile brændsler, i tobaksfirmaer eller i gambling.

Globale investeringer mest populære

De mest populære af de fire investeringsvalg er indtil nu Globale Investeringer med et særligt ESG-fokus, som 37 pct. af kunderne har valgt, efterfulgt af Grøn Omstilling, som hver tredje kunde har (34 pct). Herefter kommer formålet Teknologisk Udvikling efterfulgt af Danske Investeringer.

En måling som Kantar Gallup har foretaget for Topdanmark har tidligere vist, at pensionsopsparerne vil have valgfrihed til at præge, hvad pengene fra deres pensionsopsparing investeres i samtidig med, at de vil investere ansvarligt. Netop grøn omstilling, teknologivirksomheder og danske virksomheder er noget af det, som danskerne gerne vil kunne investere målrettet i, viste undersøgelsen.

“Udgangspunktet med Formålspension er, at der skal være investeringsmuligheder og risikoprofiler for enhver smag, men at man uanset valg kan have en god smag i munden i forhold til, at vi i Formålspension tager særlige hensyn til miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsledelse. Vores undersøgelser viser, at vores kunder selv vil kunne bestemme mere over deres investeringer, og at der også er en dedikeret interesse for at investere i fx den grønne omstilling, teknologisk udvikling og i danske aktier. Derudover har vi også lavet muligheden “Globale Investeringer”, hvor man investerer bredere, men uden at gå på kompromis med ansvarligheden i investeringerne,” siger Vivian Weis Byrholt.

Fakta:

  • Der er fire kundevalgte investeringsformål: ‘Grøn omstilling’, ‘Teknologisk udvikling’, ‘Danske investeringer’, ‘Globale investeringer’. Med lang tid til pension er 20 pct. af pensionsopsparingen investeret i det valgte område, mens resten er investeret i en bredt sammensat vækstpulje – efterhånden som pensionstidspunktet nærmer sig, blandes der løbende mindre risikobetonede investeringer ind.
  • Vælger man området ‘Grøn Omstilling’, bliver der investeret i virksomheder, hvor en væsentlig andel af virksomhedens aktivitet er rettet mod den grønne omstilling.
  • I ‘Teknologisk Udvikling’ investerer man i en aktieportefølje domineret af teknologiselskaber.
  • ‘Danske Investeringer’ er det nære i form af aktier i danske selskaber, og ‘Globale Investeringer’ er målrettet kunder, der ønsker en bredt sammensat opsparing uden specielt fokus.
  • Der er fire risikoprofiler i Formålspension: Defensiv, Defensiv midt, Offensiv midt, eller Offensiv. Højere risiko indebærer bedre mulighed for et højere afkast, men også større risiko.
  • Uanset hvilke investeringsvalg, man foretager i Formålspension, er investeringerne underlagt udvidede ESG-krav (Environmental, Social & Governance). Alle Topdanmarks investeringer screenes for arbejdstager- og menneskerettigheder (inklusiv brug af børnearbejde og diskrimination), klima og miljø, korruption og kontroversielle våben. De udvidede ESG-hensyn i Formålspension betyder, at der ikke investeres i selskaber, der producerer fossile brændsler som kul, olie eller naturgas, udvinder råstoffer uden for de avancerede økonomier, producerer eller forarbejder tobak, producerer våben eller har aktiviteter i online betting.
  • Siden juli 2020 er det som Topdanmark-kunde blevet lettere at vælge Formålspension, da man kan skifte helt digitalt på Topdanmarks kundeportal ‘Mit Topdanmark’.

Kontakt:

Presseansvarlig Martin Olsen tlf.: +45 24 34 67 47 email: vto@topdanmark.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-topdanmark-kunder-sparer-op-gennem-ansvarlige-investeringer-efter-eget-valg?releaseId=13603649

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu