ANNONCE

PRM / Flere vil sælge fritidshuset og villaen

28. august 2020 12:39 | Af: Ritzau Info
 

Ny opgørelse fra RealMæglerne viser, at udbuddet af villaer og fritidshuse igen er på ret kurs, mens markedet for ejerlejligheder som vanligt viser større udsving.

Pressemeddelelse fra RealMæglerne

Boligmarkedet kom i løbet af foråret og sommeren i ubalance, fordi interessen for at købe var væsentligt større end interessen for at sælge. Det fik bl.a. kvadratmeterpriserne til at stige.

Nu viser en ny opgørelse fra RealMæglerne imidlertid, at forskellen i salg og kommissioneringer (dvs. boliger, der vurderes og kommer til salg, red.) igen bevæger sig i den rigtige retning. Opgørelsen er baseret på kommissioneringer og salg i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne.

– Vi forventer, at boligmarkedet nu falder tilbage på et stabilt niveau, som vi så det lige før pandemien, forklarer Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne.

Prisstigningerne vil jævne ud, mens salgstiderne vil finde et gns. før Corona-niveau, mener han.

Opgørelsen for de enkelte boligtyper fra RealMæglerne viser, at der igen kommer flere fritidshuse og villaer til salg, end der sælges, mens markedet for ejerlejligheder som vanligt viser større udsving.

– Ejerlejlighedsmarkedet er mere volatilt end markedet for villaer og fritidshuse, hvilket vil sige, at der kommer flere og større udsving, fordi det er mere påvirkeligt. Der er ingen tvivl om, at Corona fik lejlighedsejerne til at afvente med salg i marts og april, fortæller Preben Merrild Angelo.

Forholdet mellem kommissioneringer og salg af ejerlejligheder er nu fornuftigt, men efter nogle måneder med salgsrekorder, vil salget nu formentlig dale en smule i forhold til de forgangne rekordmåneder.

For fritidshuse lå salget i en periode højere end kommissioneringerne, og hos villaer var forholdet mellem kommissioneringer og salg næsten 0.

RealMæglerne har tidligere vist, at forskellen i salg og kommissioneringer for alle boligtyper i løbet af maj i kæden var nede på 1,8 procent.

Læs mere her

Det vil sige, at der næsten blev solgt én bolig, hver gang én bolig kom til salg.

Den udvikling er nu ifølge Preben Merrild Angelo vendt:

– Villaejerne nu er kommet ud af busken, og kurven for kommissioneringer stiger nu mod index 100 igen. Og det er godt, for villamarkedet er klart det største, vi har, siger han.

På trods af pandemien og et marked i ubalance forventer RealMæglerne højst overraskende at komme ud af 2020 med et rekordsalg ift. 2019. Alene i maj og juni steget salget i kæden med hhv. 30 og 38 procent.

* Diagrammet for hhv. villaer, fritidshuse og ejerlejligheder viser udviklingen i forholdet mellem kommissioneringer og salg med januar som index 100.

Kontakt:

Presse- & Kommunikationsansvarlig Mikkel Milsgaard tlf.: T: 3634 0812 / M: 2620 1634 email: mm@mailreal.dk

CEO Preben Merrild Angelo tlf.: T: 3634 0800 / M: 2092 5280 email: pa@mailreal.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-vil-saelge-fritidshuset-og-villaen?releaseId=13598789

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu