PRM / Flirtende bananfluer bruger deres vinger til at tiltrække hunnerne

24. august 2018 08:32 | Af: Ritzau Info
 

Resultater fra undersøgelser af bananfluers vingesang afslører, hvordan nervecellerne i hjernen fungerer. Disse resultater kan bruges til at afdække ny viden om, hvordan hjernen generelt fungerer, hvilket på længere sigt kan få medicinsk betydning.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Det er frokosttid, og du er sulten. Du rækker ud efter en banan, men du ser, at mange små fluer har fået samme ide! Du forsøger at klaske dem, men de er for hurtige og udmanøvrerer dig. Disse små skabninger er bananfluer.

Det kan godt være, at du synes de er irriterende, men forskere verden over sætter stor pris på dem, da disse fluer – kendt som Drosophila melanogaster på latin – bliver brugt som et uundværligt værktøj i forskningen. De har hjulpet os til at forstå genetik, nervernes udvikling, sygdomme såsom kræft, motoriske nervesygdomme og meget mere.

Ved Aarhus Universitet bruger Anne von Philipsborns gruppe fx bananfluerne til at forstå de generelle mekanismer og principper for nervesystemet, dvs. hvorledes vores hjerne virker. Selvom bananfluer er utroligt små, har de ca. 200.000 hjerneneuroner (nerveceller), der frembringer flere slags sofistikerede adfærd som læring, beslutningstagning, aggression og søvn. Bananfluens måske mest imponerende adfærdsmæssige repertoire er dens flyveevne. De kan suse gennem luften med forbløffende behændighed, og deres små hjerner bruger information fra omverdenen til at lave hurtige sving og vendinger – så det er ikke underligt, at de er for hurtige for os!

Vi ved selvfølgelig alle, at fluerne bruger deres vinger til at flyve, men der er sikkert ikke mange, der ved, at hanbananfluen ligeledes kan bruge sine vinger til at synge. Hanbananfluens vigtigste opgave er reproduktion – altså at sætte så mange unger i verden som muligt, og derfor er det vigtigt for ham at være i stand til at tiltrække hunnerne, og dette gør han bl.a. med sin vingesang. Hunbananfluen kan selvsagt sagtens høre denne sang, men den er for svag for det menneskelige øre, så derfor må forskerne ty til små mikrofoner og forstærkere for at opfange lyden.

Hvordan skaber hanbananfluen sin vingesang?

Angela O’Sullivan er ph.d.-studerende i Philipsborns gruppe, hvor hun har undersøgt, hvordan hannen skaber denne sang. Ved at studere de muskler og motoriske neuroner, der er nødvendige for at bevæge vingen på en yderst kontrolleret måde, kan vi begynde at forstå mere generelle spørgsmål om, hvordan nervesystemet skaber komplekse motoriske mønstre og skaber dermed forskellig slags adfærd, ved brug af samme system (i fluens tilfælde vingen).

Ved hjælp af avancerede billedteknikker kan forskerne kigge gennem fluens yderside og kan derved se aktiviteten af muskler og neuroner, mens fluen synger. De bruger også genetiske værktøjer til at manipulere individuelle motoriske neuroner, hvorved de kan visualisere motoriske neuroner og undersøge sangfejl, der opstår, hvis man slukker for visse neuroner.

I en netop offentliggjort videnskabelig artikel afslører Angela O’Sullivan og hendes forskerkollegaer nye fund i det sangmotoriske kredsløb. De har fundet, at hanfluer med defekte motoriske vingesystemer synger forfejlet sang i forsøget på at bejle til hunnerne, og nogen har også problemer med at flyve. Desuden viser forskerne, at visse neuromodulatorer er vigtige, når vingerne bruges til flyvning, og men ikke når de bruges til at synge.

Sangen er et tydeligt tegn på, hvor sund og rask hannen er. Hvis der er fejl i timing og struktur i sangen, er det tegn på neuromuskulær ubalance, og hannerne kan derfor få problemer med at tiltrække hunnerne.

Mange spørgsmål forbliver ubesvarede med hensyn til denne medfødte adfærd, men med fortsat forskning vil forskerne lære meget mere og vil blive i stand til at afdække ny viden om, hvordan hjerner generelt fungerer, hvilket på længere sigt kan få medicinsk betydning.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Angela O’Sullivan – angelaos@mbg.au.dk – eller
Lektor Anne von Philipsborn – avp@dandrite.au.dk – +4523359252
The Danish Research Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE)
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flirtende-bananfluer-bruger-deres-vinger-til-at-tiltraekke-hunnerne?releaseId=13394554

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu