ANNONCE

PRM / FOA aflyser alle kurser, konferencer og arrangementer

11. marts 2020 12:43 | Af: Ritzau Info
 

Sundhedssektoren risikerer at komme i knæ – og vi må alle yde bidrag til at hindre smitte, siger forbundsformand Mona Striib.

Pressemeddelelse fra FOA

FOA aflyser nu alle kurser, konferencer og arrangementer som følge af det aktuelle corona-udbrud.

“Et stort flertal af vores medlemmer er ansat i sundheds- og ældresektoren, og naturligvis er der smitterisiko ved kurser, møder og arrangementer. Derfor aflyser vi alt fra i dag, og indtil situationen er normal igen,” siger forbundsformand Mona Striib.

Aflysningerne berører hundredvis af arrangementer i FOA. Både centralt og lokalt. I FOAs 38 afdelinger er det for eksempel højsæson for generalforsamlinger, men de udsættes nu på ubestemt tid på grund af force majeure.

“Det er ærgerligt, og det berører formentlig også flere tusinde kursister. Men FOA er det forbund, der har den største andel af sundhedsfaglige medlemmer, så det er klart mest ansvarligt at anlægge et meget stort forsigtighedsprincip – også selvom vi nu formentlig går videre, end hvad sundhedsmyndighederne direkte forlanger,” siger Mona Striib.

“Det er vigtigt, at vi tager situationen dybt alvorligt. Det er ikke længere kun rejseaktivitet i rød og orange zone, der bringer smitten videre, men også vores færdsel og samvær herhjemme. Nu skal vi skal gøre alt det, vi kan, for at minimere smittespredningen,” siger Mona Striib.

Kontakt:

Forbundsformand Mona Striib tlf.: 23 41 41 98/46 97 23 12 email: ms027@foa.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/foa-aflyser-alle-kurser-konferencer-og-arrangementer?releaseId=13589818

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu