ANNONCE

PRM / FOA: Indsats for værnemidler og nye tests er stærkt påkrævet

23. marts 2020 16:00 | Af: Ritzau Info
 

Regeringens nye stramninger i forholdsreglerne mod corona-smitten møder fuld forståelse i FOA.

Pressemeddelelse fra FOA

Den delvise nedlukning af Danmark forlænges nu til 13. april, og statsministeren ønsker en ny mulig trepartsaftale med de offentlige fagforbund.

“Det giver bestemt mening i den nuværende situation. Det er altafgørende, at der er tillid til sundhedsmyndighederne, og vi alle følger anbefalingerne,” siger forbundsformand Mona Striib.

“Vi har modtaget utrolig mange medlems-henvendelser de seneste dage. Vores svar er stadig: Hav tillid til sundhedsmyndighederne. Og følg sundhedsmyndighederne. Er der udfordringer lokalt, hvad der bestemt er, så find meget gerne lokale løsninger i samarbejde med FOAs afdelinger og FOAs tillidsfolk,” siger Mona Striib.

Hun peger på, at der siden sidste uge har eksisteret aftaler om hurtighed og fleksibilitet med både KL og Danske Regioner. Og det er et grundlag i disse aftaler, at medarbejdernes sikkerhed og sundhed er i orden.

“Vi har vist ansvarlighed med denne aftale, og det vil vi også gøre i en ny mulig trepartsaftale med regeringen,” pointerer Mona Striib.

Formanden for FOAs Social- og Sundhedssektor Torben Hollmann har de seneste dage også lagt øre til “utroligt mange spørgsmål og også en del frustration fra medlemmerne”.

“Vi må aldrig gå i panik. Men vi bør også presse synligt på for de nødvendige værnemidler og de nødvendige tests. Generelt er der masser af handlekraft og fleksibilitet blandt FOAs medlemmer i både sundhedssektoren og ældreplejen. Det er vi meget stolte af. Sådan skal det være,” siger Torben Klitmøller Hollmann.

Kontakt:

Sektorformand Torben Klitmøller Hollmann tlf.: 23 26 75 79/46 97 24 43 email: tokh@foa.dk

Forbundsformand Mona Striib tlf.: 23 41 41 98/46 97 23 12 email: ms027@foa.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/foa-indsats-for-vaernemidler-og-nye-tests-er-staerkt-pakraevet?releaseId=13590486

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu