ANNONCE

PRM / Folkekirkens Nødhjælp fejrer Bæredygtig Black Friday med halv pris på alt

16. november 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Mindre forbrug, mere genbrug. Det er mottoet, når Folkekirkens Nødhjælp sætter prisen ned med 50 % i hele tre dage.

Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp

Det amerikanske tilbudskoncept Black Friday har de senere år gjort sit indtog i Danmark. I sidste uge af november strømmer danskerne ud for at bruge penge på nye varer.

Men torsdag, fredag og lørdag i uge 48 vil Folkekirkens Nødhjælp slå et slag for, at danskerne forbruger mindre og genbruger mere.

Organisationens 116 genbrugsbutikker fejrer således Bæredygtig Black Friday med halv pris på alle* varer i butikken den 26., 27. og 28. november.

“Vi vil gerne tilbyde danskerne lette muligheder for at shoppe bæredygtigt, og derfor afholder vi for anden gang Bæredygtig Black Friday. Det handler på ingen måde om at udskamme folk, der benytter sig af gode tilbud på Black Friday. Det handler derimod om at tilbyde et klimavenligt alternativ,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Flere varer end nogensinde

Ingen kommer formentligt til at gå forgæves efter gode tilbud i uge 48. For butikken bugner med nye varer, da danskerne har haft tid til at rydde op i skuffer, skabe og garagen i disse corona-tider.

“Vi glæder os til at byde velkommen til tre fantastiske dage med gode tilbud. Det er i forvejen billigt at handle i genbrug, så jeg er sikker på, at vores kunder tager fra butikkerne med favnen fuld af genbrugsguld,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

For at undgå for mange mennesker i butikken i disse coronatider har Folkekirkens Nødhjælp valgt at sprede de gode tilbud over tre dage. Alle corona-regler vil fortsat blive overholdt med maksbegrænsninger på antal kunder i butikken, håndsprit, kø-markeringer og plexiglasplader, der skærmer personalet.

En præmie til vinderbutikken

Som et ekstra incitament for at fremme genbrug har Folkekirkens Nødhjælp udloddet en præmie til den genbrugsbutik, som har den største stigning i omsætningen disse tre dage.

Den folkekære entertainer Annette Heick har lovet at komme og stå bag disken i vinderbutikken nogle timer i begyndelsen af 2021. Hun er frivillig ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp og hjælper ofte med at sætte fokus på verdens fattigste.

Der er altså flere gode grunde til at kigge forbi Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker i de sidste dage af november. Og som altid går overskuddet fra genbrugstikken til at hjælpe verdens fattigste.

*`Giv en ged`- gavekort samt evt. udvalgte varer er undtaget.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folkekirkens-nodhjaelp-fejrer-baeredygtig-black-friday-med-halv-pris-pa-alt?releaseId=13604258

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu