ANNONCE

PRM / Folkekirkens Nødhjælp: Ny engagementsdirektør hentet i egne rækker

17. april 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp

Siden 1. november har 50-årige Charlotte Harder fungeret som konstitueret engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp. Nu bliver titlen permanent.

“Jeg er rigtig glad for, at Charlotte Harder var den bedste kandidat blandt mange kvalificerede ansøgere. Som medie- og kampagnechef i Folkekirkens Nødhjælp har hun skabt fantastiske resultater, og hun kender organisationen indefra – det er en kæmpe fordel i disse corona-tider, der går hårdt ud over vores engagementsarbejde,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Charlotte Harder kom til Folkekirkens Nødhjælp fra en stilling som ledende redaktør på DRs Deadline i 2018. Først i rollen som mediechef, derefter medie- og kampagnechef og så konstitueret engagementsdirektør – hvor hun altså nu kan slette konstitueret.

“Jeg har allerede fået en forsmag på mit nye job, men jeg glæder mig til at dykke endnu mere ned i, hvordan vi sikrer, at Folkekirkens Nødhjælp fortsat har en stor folkelig opbakning. Det er hele rygraden i vores globale arbejde, at danskerne stoler på os og støtter os,” siger Charlotte Harder.

Der er ingen tvivl om, at Folkekirkens Nødhjælp – som mange andre danske organisationer – står overfor store udfordringer netop nu på grund af corona-krisen.

“Først måtte vi sadle om og gøre vores dør-til-dør-indsamling digital. Derefter har vi midlertidigt lukket alle vores genbrugsbutikker for at beskytte vores frivillige mod corona-smitte. Det har betydet farvel til penge, der skulle være gået til verdens fattigste,” siger Charlotte Harder og fortsætter:

“Det kan lyde svært at engagere en befolkning, der er karantæneramt, men danskerne har vist, at de stadig gerne vil gøre en forskel for verdens fattigste. Vores digitale indsamling endte med et imponerende beløb – 4,5 millioner kroner. Og salget i vores Wefood-madspildsbutikker går rigtig godt.”

Derfor er den nye engagementsdirektør heller ikke i tvivl om, at Folkekirkens Nødhjælp nok skal komme stærkt ud på den anden side af krisen.

“Corona-krisen har vist os, at hele verden hænger sammen, og at vi alle er sårbare overfor omstændigheder, vi ikke selv er herre over. Det samme gør sig gældende med andre kriser og katastrofer. Klimakrisen er også global og et problem, vi skal løse sammen. Danskerne er godt klar over, at vi skal passe på hinanden, uanset om vi bor i Danmark, Uganda eller Nepal,” siger Charlotte Harder.

Fakta om Charlotte Harder

– 2019: Medie- og kampagnechef, Folkekirkens Nødhjælp

– 2018-2019: Mediechef, Folkekirkens Nødhjælp

– 2016-2018: Ledende redaktør, Deadline, DR2

– 2015-2016: Udlandschef, DR Nyheder

– 2014-2015: Journalistisk chef, udlandsredaktionen, DR Nyheder

– 2011-2014: Redaktør og journalist for DR Nyheder i Washington DC

– 2008-2011: Redaktør, udenrigsmagasinet Horisont

– 2006-2008: Korrespondent i Bruxelles, DR Nyheder

Kontakt:

Pressechef Poul Kjar tlf.: +45 41865975 email: pkja@dca.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folkekirkens-nodhjaelp-ny-engagementsdirektor-hentet-i-egne-raekker?releaseId=13591892

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu