ANNONCE

PRM / For få unge til at tage over, når håndværkere går på pension

10. februar 2020 05:01 | Af: Ritzau Info
 

For få unge i Sydjylland vælger at uddanne sig til fx tømrer, murer eller snedker, når de er færdige med 9. eller 10. klasse. Værst står det til på Fanø. Samtidig er mange ældre håndværkere på vej på pension. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri, som frygter fremtidens mangel på faglærte hænder.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Unge i 9. og 10. klasse skal senest den 1. marts beslutte, hvilken vej de vil gå, når de er færdige med grundskolen. Kun 22 procent af de unge i Sydjylland valgte sidste år at søge ind på en erhvervsuddannelse. Vejen er den eneste kommune i området, hvor søgningen til erhvervsuddannelserne sidste år var over 30 procent. I Haderslev var det 18 procent og på Fanø kun 12 procent. Det bekymrer Dansk Byggeri.

Godt 139.000 faglærte på landsplan har nemlig rundet de 60 år, og det betyder, at de har udsigt til at gå på pension inden for de næste 10 år.

– Vi kommer til at opleve en markant mangel på kvalificerede faglærte, når de ældre årgange går på pension. Derfor er vi nødt til at tiltrække flere til branchen, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

Nødvendigt med mere ambitiøse mål

Kommunerne er fra i år forpligtet til at sætte mål for søgningen til erhvervsuddannelserne, og Dansk Byggeri Sydjylland opfordrer alle kommuner til at arbejde aktivt for at få flere unge til at søge.

– Hver kommune er nødt til at sætte et ambitiøst mål og lægge en plan for, hvordan målet rent faktisk nås. Der findes mange gode samarbejdsmuligheder, hvor børn og unge via deres skole kan få lov til at prøve sig selv af og finde ud af, hvad det vil sige at arbejde med byggeri. Men det kræver et engagement fra kommune og skole, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

Unge og forældre skal informeres bedre

Kommunerne bør ifølge formanden generelt tage et større ansvar for i skolerne at introducere børn og unge til håndværksfagene, så gymnasiet ikke automatisk bliver det naturlige valg.

– Fremtidsmulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse inden for byggeri og anlæg er mange og gode. Der er løn under uddannelsen og job at få. Man kan blive selvstændig eller videreuddanne sig, og man får lov til dagligt at bruge sine hænder og udfolde sig kreativt, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

Kontakt:

Formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, mm@mmsvarde.dk, telefon 75 22 12 22
Chefkonsulent Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk telefon 30 27 37 01.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/for-fa-unge-til-at-tage-over-nar-handvaerkere-gar-pa-pension?releaseId=13587697

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu