ANNONCE

PRM / For mange smider det beskidte udstyr i opvaskeren

19. marts 2020 08:41 | Af: Ritzau Info
 

Den bedste køkken- og madoplevelse får du med godt udstyr. Drop opvaskemaskinen og følg ekspertens råd til at holde dine knive og pander i tip-top stand.

Pressemeddelelse fra KopK of Copenhagen

Det er in at gå op i god mad og at skabe en god madoplevelse. Men efterfølgende ryger det beskidte køkkenudstyr alt for ofte i opvaskemaskine. Er du en af dem, som gerne ville brillere i køkkenet, skal du huske at rengøre, opbevare og behandle dit udstyr på den rigtige måde.

– Vi danskere er vilde med gastronomi og lækkert køkkenudstyr, så vi rigtig kan udfolde os i køkkenet. Men vi er også tilbøjelige til bare at smide det beskidte udstyr i opvaskemaskinen, når maden er spist, og det duer bare ikke, siger Jan Krogh, der er medejer af KopK, der forhandler kendte brands til køkken og bolig, og understreger:

– Hvis jeg var så heldig at have en fantastisk Lamborghini, ville jeg jo heller ikke lade den holde og ruste i regnen efter en tur. Hvorfor skal det være anderledes med vores dyre knive og pander?

Jan Krogh påpeger, at der ikke skal meget til for at holde sit køkkenudstyr i god stand, og giver her en række simple råd til, hvordan du bør behandle det gode grej.

1. Hold dine knive skarpe

En skarp kniv er en god kniv. Og selvom de knive vi bruger i hjemmene ikke skal slibes så tit, kan du selv forlænge levetiden på knivene ved kun at skære på egnede skæreflader såsom et skærebræt af træ eller plastik. Skær aldrig direkte på hårde flader, da det vil sløve knivbladet. Når kniven skal slibes, kan du bruge et slibestål eller en knivsliber. Bruger du strygestål, skal du huske en skærpevinkel på cirka 15 grader til hver side for at få det bedste resultat.

2. Undgå opvaskemaskinen

Lad ikke madrester tørre ind på knivene, og læg dem ikke i blød. Opvaskemaskinen er et absolut no-go. Vask i stedet knivene i hånden med varmt vand og opvaskemiddel umiddelbart efter brug. Tør efterfølgende grundigt af med et rent viskestykke – så undgår du også pletter på klingen og grebet. Opbevar knivene i en knivblok eller på en magnetskinne, da løse knive i en skuffe er den direkte vej til ødelagte klinger og ubehagelige snitsår.

3. Vask non-stick-pander med opvaskemiddel

Pander med non-stick-overflader er nemme at arbejde med, men for at de skal forblive sådan, skal de behandles og rengøres ordentligt. Man skal igen undgå opvaskemaskinen, men man må gerne – på trods af hvad sejlivede myter siger – benytte opvaskemiddel. Madrester, olie og andre fedtstoffer kan være ødelæggende for panden, så skrub gerne igennem med helt normalt opvaskemiddel og varmt vand.

4. Varm panden langsomt op

Det kan være fristende at skrue helt op for varmen under panden, men det kan være en rigtig skidt idé, uanset om panden har non-stick eller ej. For selvom pander er beregnet til høj varme, kan for hurtige temperaturskift gøre panden ujævn. Varm derfor langsomt panden op, og vent til den er parat, før du begynder madlavningen. Tilsvarende skal man også lade panden køle ned efter brug, inden man kommer koldt vand på.

Kontakt:

Jan Krogh
Direktør/partner, KopK of Copenhagen
jk@2kshop.dk
(+45) 28 29 84 06

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/for-mange-smider-det-beskidte-udstyr-i-opvaskeren?releaseId=13590041

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu