PRM / Foreningslivet i Slagelse Kommune langt fra Borgen

21. september 2018 13:44 | Af: Ritzau Info
 

I efteråret inviterer DIF politikere fra alle folketingspartier ud i det danske foreningsliv. Første besøg i foreningslivet stod Socialdemokratiets Rasmus Horn Langhoff for. Og han kunne lide, hvad han så.

Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

Foreningslivet i Slagelse er stærkt. Lokale idrætsforeninger skaber alsidige aktiviteter for børn, unge og voksne, og der arbejdes godt og målrettet for at skabe gode fællesskaber i lokalsamfundet.

Det stod klart, da folketingspolitikeren Rasmus Horn Langhoff mandag den 18. september sagde ja til en DIF-invitation, der i sin enkelthed gik på at vise det danske idræts- og foreningslivs virke på en helt almindelig mandag aften. Rasmus Horn Langhoff besøgte Korsør Atletik og Motion samt Slagelse Basketball Klub

“De lokale foreninger her i Slagelse Kommune er tydeligvis en krumtap i børn og unges hverdag. Foreningerne skaber hver uge fællesskaber og aktiviteter for børn og unge på tværs af køn, alder, niveau og social baggrund. Det er herligt at møde engagerede frivillige ledere, der på trods af forskelligheder har en fælles vision for deres forening, og udnytter hinandens kompetencer,” siger Rasmus Horn Langhoff.

Hos Danmarks Idrætsforbund var der også stor tilfredshed med besøgene hos de to lokale klubber.

Antallet af medlemmer og frivillige i foreningslivet er omtrent konstant i Slagelse Kommune og regionen, men frivilligheden ændrer sig, ligesom menneskers forventninger til foreningslivet ændrer sig.

“Det er afgørende, at vi på Christiansborg passer godt på foreningerne. Vi skal sørge for gode, lovgivningsmæssige rammer, der ikke skaber bureaukrati for foreningerne, så de frivillige i højere grad kan beskæftige sig med det de brænder for,” siger Rasmus Horn Langhoff.

DIF ‘s rundtur i foreningsdanmark for folketingspolitikere kører hele efteråret, hvor turen til Slagelse Kommune var den første af syv.

Kontakt:

Redaktør Jacob Andersen tlf.: 43262029 / 24411213 email: jaa@dif.dk skype: jacob.bech.andersen

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/foreningslivet-i-slagelse-kommune-langt-fra-borgen?releaseId=13560986

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu