PRM / Foreningslivet i Sønderborg Kommune langt fra Borgen

12. oktober 2018 11:09 | Af: Ritzau Info
 

I efteråret inviterer DIF politikere fra alle folketingspartier ud i det danske foreningsliv. Folketingsmedlem (S) Jesper Pedersen har netop besøgt to idrætsforeninger i Sønderjylland.

Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

Foreningslivet i Sønderborg Kommune er stærkt. Lokale idrætsforeninger skaber alsidige aktiviteter for børn, unge og voksne, og der arbejdes godt og målrettet for at skabe gode fællesskaber i lokalsamfundet.

Det stod klart, da folketingspolitikeren Jesper Petersen (S) mandag den 8. oktober takkede ja til en DIF-invitation, der i sin enkelthed gik på at vise det danske idræts- og foreningslivs virke på en helt almindelig mandag aften. Her besøgte Jesper Petersen Vidar-Ulkebøl Håndboldklub og Sønderborg Tennisklub.

“Det var fedt og opløftende at få et kig ind i to så velfungerende foreninger og møde nogle af ildsjælene bag. Sikke et engagement – også hos de unge, jeg mødte, der både var udøvere, men også tog på sig at træne hold i henholdsvis tennis og håndbold. Det giver så meget til lokalsamfundet,” siger Jesper Petersen. Han fortsætter:

“Jeg tror, at foreningslivets forpligtende fællesskaber er en af nøglerne til at bearbejde de voksende problemer med usikre og sårbare unge. Og at fastholde en solidaritet og lokal sammenhængskraft i vores land. I foreningen laver du noget sjovt sammen med andre, og du er noget i kraft af at være en del af fællesskabet, en del af holdet. Er man tilmed leder eller træner, så er der så meget mening at give sin tilværelse, når man er med til at skabe rammerne.”

DIF ‘s rundtur i foreningsdanmark for folketingspolitikere kører hele efteråret, hvor besøget til Sønderborg Kommune var det andet i rækken.

Næste besøg bliver mandag den 22.10, hvor folketingspolitiker Lisbeth Bech Poulsen (SF) besøger to idrætsforeninger i Nordjylland.

Kontakt:

Redaktør Jacob Andersen tlf.: 43262029 / 24411213 email: jaa@dif.dk skype: jacob.bech.andersen

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/foreningslivet-i-sonderborg-kommune-langt-fra-borgen?releaseId=13562328

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu