ANNONCE

PRM / Fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design

15. juni 2020 09:35 | Af: Ritzau Info
 

Engang havde eleverne sløjd og håndarbejde i skolen, men når det i dag i stedet hedder håndværk og design, så handler det om meget mere end blot en navneforandring. Ny ph.d.-afhandling sætter fokus på de praktiske fags udvikling i skolen, og hvordan skiftende pædagogiske tanker, nye børnesyn og overordnede samfundshensyn har formet dem igennem 100 år.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Arts

Da sløjd og håndarbejde så dagens lys omkring år 1900, var der tale om fag, som i høj grad voksede op fra neden, og som samtidig var dybt indlejret i samtidens syn på børn og kønsroller. Overordnet set var sløjd for drengene og håndarbejde for pigerne.

“Fagene udsprang af en forståelse af, at de praktiske færdigheder rummede en anden dannelsesdimension. Man udviklede værktøjer og høvlebænke i børnestørrelser, og didaktisk var der i høj grad tale om anskuelsesundervisning og forevisning, hvor eleverne med så stor pertentlighed og grundighed som muligt skulle gentage og efterligne lærerens øvelser, undertiden på samme tid,” siger Lisa Monica Fälling Andersen, der i sin nye ph.d.-afhandling har undersøgt de praktiske fags udvikling igennem mere end 100 år. Hun er tilknyttet kandidatuddannelsen i didaktik – materiel kultur på DPU, Aarhus Universitet.

De praktiske fag er på den ene side blevet omformet af strukturelle og samfundsmæssige ændringer, ændrede børnesyn og kønsroller igennem det 20. århundrede, mens fagenes didaktik på nogen områder var præget af kontinuitet.

“Fokus for de praktiske fag ændrede sig markant efter reformpædagogikkens gennembrud. Den kønsopdelte undervisning i de praktiske fag forsvandt med skolereformen fra 1975, og i stedet blev børnenes egne ideer og kreativitet nu centralt for undervisningen. Det betød også, at nye materialer som læder, ben, horn og pil og maskiner til eksempelvis lodning, glasarbejde og smykkefremstilling fandt vej til undervisningen. Men det var dog stadig sådan, at nogle elever fortsat syede forklæder eller lavede bakker i træ. Nu blot med et mere personligt præg”, siger Lisa Monica Fälling Andersen.

Nye målsætninger efter årtusindskiftet

De praktiske fag havde en anden status i skolen, da de eksempelvis ikke var obligatoriske eksamensfag, men både begrundelsen for fagene og deres indhold ændrede sig efter årtusindskiftet, da resultater i internationale undersøgelser blev et væsentligt uddannelsespolitisk omdrejningspunkt.

“Der kom et nyt fokus på kompetencer som innovation, kollaboration og problemløsning som centrale for skolens undervisning. Nu blev det set som midler til udviklingen af effektive og konkurrencedygtige økonomier. De lande, der scorede højest i PISA-test syntes at have en stærk kunstpolitik på uddannelsesområdet, og der bredte sig en opfattelse af, at hvis man styrkede undervisningen her, så kunne man også forbedre elevernes læse- og skrivefærdigheder,” fortæller Lisa Monica Fälling Andersen.

Det førte til anbefalinger til, at håndarbejde og sløjdfaget skulle opdateres ud fra trends inden for nye medier, design og den kreative industri med begrundelsen om, at den økonomiske tendens bevæger sig væk fra fremstilling af produkter og hen mod en videns- og kreativitetsdrevet økonomi. I første omgang resulterede det i ændringer af læreruddannelsen, hvor sløjd- og håndarbejde blev erstattet af faget materiel design, og meget forsøgsarbejde blev iværksat på skolerne.

De praktiske fag efter skolereformen

Det blev skolereformen, der trådte i kraft i 2014, som markerede den store ændring af de praktiske fag, som nu blev sammenlagt til håndværk og design, der i princippet skal kunne rumme alle former for materialer og håndværk fra de tidligere fag, samtidig med at flere skoler endnu ikke havde de nødvendige fysiske faciliteter eller lærerkapacitet. Det blev så her indlejret i endnu et overordnet politisk ønske. Nu om at flere unge skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, hvilket det nye fag skulle fremme ved at introducere eleverne til disse.

“De gamle reformpædagogiske tanker om, at de praktiske fag skal have et bredt dannende formål og have appel til alle ved at drives af elevernes egen interesse og nysgerrighed, eksisterer fortsat. Men samtidig er der kommet nogle andre samfundsmæssige dagsordener, hvor faget nu også skal tjene som en løftestang for noget andet. Det er eksempelvis at ændre unges uddannelsesvalg væk fra de almene ungdomsuddannelser og i retning af erhvervsuddannelserne. Tankerne om at man skal fremme innovation af hensyn til udviklingen af en vidensdrevet økonomi, er imidlertid også fortsat til stede.” siger Lisa Monica Fälling Andersen og slutter:

“I princippet skal eleverne nu kunne arbejde med alle tænkelige materialer med afsæt i deres egen ide og designproces, men samtidig vil det ofte i praksis bygge oven på de tidligere stærke og veldefinerede fagdidaktiske koncepter som kendetegnede fagene sløjd og håndarbejde. Både de eksisterende fysiske faciliteter, organiseringen af faget og lærerfagligheder kan sætte begrænsninger for, hvad der umiddelbart kan lade sig gøre. De praktiske og håndværksmæssige fag i skolen står derfor i dag i nogle spændingsfelter mellem modsatrettede hensyn og fysiske mulighedsbetingelser, som kan gøre de didaktiske udfordringer store for nogle lærere.”

Om afhandlingen

Ph.d.-afhandlingen Fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design – En kulturanalytisk, didaktisk og materiel undersøgelse af etablerings- og forandringsprocesser i fag og fagdidaktik er for nylig blevet forsvaret af Lisa Monica Fälling Andersen ved DPU, Aarhus Universitet.

Kontakt:

Lisa Monica Fälling Andersen, ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet
Mail: lima@edu.au.dk
Tlf.: 23951577

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fra-slojd-og-handarbejde-til-handvaerk-og-design?releaseId=13595173

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu