PRM / Fra universiteternes til skrammellegepladsernes historie

20. november 2018 09:33 | Af: Ritzau Info
 

Barndommens, skolernes og uddannelsesinstitutionernes historie har i mere end 30 år været fokus for Ning de Coninck-Smiths forskning. Nu udnævnes hun til professor i uddannelseshistorie ved DPU, Aarhus Universitet.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Arts

“I betragtning af hvor højprofilerede samfundsmæssige felter vi er inde i, når det handler om skoler, uddannelse og de pædagogiske institutioner, så er det besynderligt, at den historiske forskning i området i de sidste mange år har haft så lidt interesse i Danmark sammenlignet med eksempelvis vores nordiske nabolande. Det er et ideologisk felt, som mange har stærke holdninger til. Ikke mindst på det politiske niveau. Men den empirisk funderede historiske forskning i feltets udvikling har ikke haft høj bevågenhed på universiteterne eller fyldt særlig meget inden for uddannelserne af lærere og pædagoger”, siger Ning de Coninck-Smith.

Ning de Coninck-Smith har igennem mere end tre årtier både metodisk og i forhold til sin tilgang til området været en pioner og nytænker inden for det uddannelseshistoriske felt i Danmark. Sammen med Charlotte Appel var hun leder af bogprojektet Dansk Skolehistorie, som i 2015 modtog prisen som årets historiske bog. Den danske skoles modsætningsfyldte udvikling igennem 500 år blev for første gang fortalt igennem de mennesker, som befolkede og udviklede skolen, og forandringerne i de materielle rammer.

“Der har været en tendens til, at skolens og uddannelsesinstitutionernes historie blev fortalt som organisationshistorie og politisk og pædagogisk idehistorie. En jævnt fremadskridende konsensushistorie. Men når man dykker ned i materialet, så finder man et meget mere komplekst billede. Skolens udvikling i Danmark er jo i høj grad sket fra neden. Den er formet gennem kampe og konflikter af de mennesker, der var i skolen”, siger Ning de Coninck-Smith.

Samme tilgang har Ning de Coninck-Smith til universitetets historie, der er afsæt for hendes tiltrædelsesforelæsning. Universitetet handler ikke blot om organisation, lovgivning, politikere og ideer. Universitetet er en social virkelighed, hvor mennesker mødes og konflikter bundet i både køn og klasse kommer i spil. Udgangspunktet ligger i de mennesker, der skaber universitetet, med en ambition om at historien også kan sige noget om vores nutid.

Kvindernes indtog på universiteterne

“Universitetet blev åbnet for nye grupper i det 20. århundrede. Aarhus Universitet et godt eksempel på den udvikling, og på hvordan eksempelvis kvinderne gradvist får kæmpet sig ind i, hvad der hidtil havde været en mandsdomineret verden. Det møde handler om meget mere end det, der foregår på rektorgangen og i auditorierne”, siger Ning de Coninck-Smith.

Aarhus Universitet var fra starten tænkt som en anden slags institution end Københavns Universitet med en stærk inspiration fra udlandet. De markante signaturbygninger i Bauhaus-stilen signalerede et moderne universitet, som også skulle åbne dørene for flere kvinder og førstegenerations-studerende.

“Umiddelbart virker kvinderne fraværende, når man dykker ned i universitetets arkiver og historie. Det er meget sigende, at da rektor Andreas Blinkenberg laver en liste over alle medarbejdere ved Aarhus Universitet fra 1928 til 1953, så nævner han ikke engang Ingrid Beck, der blev ansat i 1936 som den første kvindelige adjunkt. Men når man kommer ind i materialet, begynder de at træde frem”, siger Ning de Coninck-Smith.

Det gælder ikke mindst for studenterlivet. Universitetet blev skabt med tilknyttede kollegier, og mange af logbøgerne fra kollegiekøkkenerne er blevet indsamlet og bevaret.

“I logbøgerne fra de mandelige studerendes kollegier kan man læse detaljerede beskrivelser af indvielsesritualer, som man i dag ville betragte som krænkende og grænseoverskridende. I logbøgerne fra kvindekollegierne finder man lejlighedssange og beskrivelser af fester, hvor rektor og professorer også deltog til den lyse morgen. Flirt og dating er meget eksplicit beskrevet såvel som nervøsiteten for kønssygdomme og graviditet”, siger Ning de Coninck-Smith.

Det særlige blik, der var på kvinderne, træder også frem gennem andet materiale, der viser en udbredt sexisme på universiteterne, fortæller Ning de Coninck-Smith. På forsiden af studenteravisen finder man i 1940’erne eksempelvis billeder af nøgne kvinder.

“De kvindelige studerende blev ikke set på lige fod med de mandlige, men var hele tiden underlagt et dobbelt blik som kloge hoveder eller kommende hustruer og mødre”, siger Ning de Coninck-Smith.

Skrammellegepladser og læreruddannelse

Selvom universitetet er er i fokus for tiltrædelsesforelæsningen, så slipper Ning de Coninck-Smith dog hverken skolens eller barndommens historie fremover.

“Jeg er fortsat engageret i arbejdet med at formidle de samlinger, som vores bibliotek råder over, vedrørende skolens historie. Her er vi ved at lægge sidste hånd på et undervisningsmateriale i skolehistorie, som vi håber, at lærere og elever vil få meget glæde af,” siger Ning de Coninck-Smith og fortsætter:

“Dernæst vil jeg gerne skrive en bog om skrammellegepladsernes historie med afsæt i åbningen af Danmarks første skrammellegeplads i Emdrup i 1943. Går det efter planen, så føjer den sig til rækken af 100 Danmarkshistorier, som Aarhus Universitetsforlag udgiver i disse år. Afsættet er i legepladshistorien og opdagelsen af kombinationen af leg og læring og i det hele taget et ændret syn på det lille barn og dets særlige udvikling, som eksempelvis Kay Bojesen og hans trælegetøj er udtryk for.”

Tilsvarende planlægger hun et forskningsprojekt om lærernes historie under overskriften “Hvorfor græder lærerne?” sammen med andre forskere fra DPU, Aarhus Universitet.

“Lærernes og læreruddannelsens historie er et område, som vi ved relativt lidt om. Der findes seminariehistorie, men ikke meget om hvordan lærerne faktisk brugte det, de lærte gennem deres uddannelse. Vi vil gerne se på, hvad der forklarer det respekttab, som lærerne har været ude for. Handler det om lærernes uddannelse, skolens status, eller at lærerne har skiftet køn fra mænd til kvinder? Hvad har produceret den her ulykkelighedstone? Det kræver tid, finansiering, og at vi finder ud af, præcis hvordan det skal gøres, så det ligger lidt ude i fremtiden”, slutter Ning de Coninck-Smith

Om tiltrædelsesforelæsningen

Ning de Coninck-Smith tiltrådte den 1. september som professor i uddannelseshistorie ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun holder tiltrædelsesforelæsning fredag den 23. november kl. 15-16 på DPU i København under overskriften “Universitetshistorien nyfortolket: mennesker, møder og universitet 1910-1960”.

Kontakt:

Professor Ning de Coninck-Smith
DPU, Aarhus Universitet
Tuborgvej 164
2400 København NV
Mail: ning@edu.au.dk
Tlf.: 30 53 94 04

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fra-universiteternes-til-skrammellegepladsernes-historie?releaseId=13564366

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu