PRM / Fremtidens drivrem er her nu

31. juli 2018 00:00 | Af: Ritzau Info
 

Højtudviklede materialer og nyt design flytter grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med fortandede smalkileremme. Super XE-POWER PRO M=S fra Optibelt gør det muligt at bygge mere kompakte remtransmissioner med høj kraftoverføring og mindre vedligeholdelse

Pressemeddelelse fra Lemvigh-Müller A/S

Kravene til drivremme i industrien bliver stadig højere. Automatisering og højeffektive produktionsanlæg kræver mere højtydende og driftsikre transmissioner. Det har fået den tyske drivremproducent Optibelt til at opgradere sit program af fortandede smalkileremme, så det nu er baseret på EPDM-gummi mod tidligere CR-gummi, også kaldet Neopren.

“EPDM-gummi har forbedrede egenskaber på en række områder, men har også været dyrere end CR-gummi. Større produktion har imidlertid udjævnet noget af prisdifferencen, og det betyder, at vi kan sælge et produkt med forbedret ydelse til samme pris som det tidligere. Man skal blot huske, at EPDM- og CR-remme ikke må bruges sammen. Ved transmissioner med flere remme, skal alle skiftes på en gang,” forklarer Svend Åge Kruse, salgschef for det danske marked hos Optibelt.

Bedre egenskaber
Han forventer, at danske industrivirksomheder og maskinbyggere vil tage godt imod Optibelts nye fortandede smalkilerem, Super XE-POWER PRO M=S.

“Kraftoverføringsegenskaberne er forbedret med 20 procent og remmen kan arbejde i et stort temperaturområde. En ny tandform gør det muligt at anvende meget små remhjulsdiametre og kraftig indbøjning fra udvendige strammeruller. Det har ikke tidligere været muligt med fortandede smalkileremme, og det betyder, at man kan konstruere meget kompakte og stærke transmissioner med høj driftsikkerhed. Det er efterspurgte egenskaber hos maskinbyggere, og vedligeholdelsesfolk vil sætte pris på stabil og støjsvag drift og på at der ikke er behov for regelmæssig efterspænding,” siger Svend Åge Kruse.

Hædret med industripris
Optibelt Super XE-POWER PRO M=S blev præsenteret for industrien på sidste års udgave af Hannover Messe. Tidligere i år blev den hædret med den tyske Industriepreis 2018 i kategorien driv- og flowteknologi.

Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller fører et bredt program af drivremme fra Optibelt og produktchef Lars Schnejder Pedersen glæder sig over at kunne tilbyde en drivrem med endnu bedre egenskaber til samme pris som den tidligere udgave.

“Vores kunder har skarpt fokus på værdi for pengene i form af optimale tekniske egenskaber og lang holdbarhed. Men de forventer også leveringssikkerhed og mulighed for meget hurtig levering, når uheldet er ude og en drivrem springer. Derfor har vi valgt at lægge Super XE-POWER PRO M=S på lager, efterhånden som Optibelt omstiller sit produktionsprogram til det nye, forbedrede produkt,” siger Lars Schnejder Pedersen.

I de mest gængse dimensioner vil Optibelt Super XE-POWER PRO M=S løbende blive tilgængelige på lager hos Lemvigh-Müller, og Lars Schnejder Pedersen forventer, at det fulde program vil være på plads ved udgangen af august måned.

Optibelt Super XE-POWER PRO M=S kan anvendes til kompressorer, ventilatorer pumper og andre krævende transmissioner, for eksempel i værktøjsmaskiner. Den er særlig velegnet, når pladsen til transmissionen er trang. Lagerførte dimensioner af Super XE-POWER PRO M=S-smalkileremme vil være omfattet af Lemvigh-Müllers ekspresservice med leveringstid helt ned til en time.

Produktfordele: Optibelt Super XE-POWER PRO M=S

  • Højere kraftoverførsel på grund af stærk vedhæftning til drivhjul
  • Tåler temperaturer fra -40 til +120Ì? C
  • Intet behov for regelmæssig efterspænding
  • Meget lang holdbarhed
  • Stabilt løbende og støjsvag – også ved høje hastigheder

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fremtidens-drivrem-er-her-nu?releaseId=13209855

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu