ANNONCE

PRM / Fugtigt vejr på vej – sådan passer du på skurets redskaber

9. oktober 2020 09:10 | Af: Ritzau Info
 

Redskabsskurets indhold er i fare for at blive beskadiget af de kommende måneders høje luftfugtighed. Med enkle tiltag kan du få dine haveredskaber og værktøj sikkert gennem vinteren.

Pressemeddelelse fra Biltema

I de kommende måneder, hvor luftfugtigheden typisk topper, kan vi ifølge DMI’s sæsonprognose forvente den velkendte grå, milde og til dels våde vejrtype. Det fugtige vejr kan gøre skade på de dyrt indkøbte haveredskaber og andet værktøj i redskabsskuret. Ved at tage nogle enkle forholdsregler, er det dog heldigvis nemt at sikre redskaberne en sund overvintring uden rustgener.

– Når man har været ude og investere i nogle ordentlige haveredskaber eller noget godt værktøj, skal det selvfølgelig gerne holde i mange år. Derfor er det godt så vidt muligt at dæmme op for eksempelvis rust, der nemt opstår i redskabsskuret i vinterhalvåret, og det behøver ikke at koste en formue, siger Per Normann, der rådgiver kunderne om køb af hus- og haveartikler i Biltema.

Per Normann giver her sine bedste råd til, hvordan du sikrer dine redskaber en sund overvintring i skuret.

Rengør haveredskaberne

Indende lægges i vinterhi, er det vigtigt, at hvert haveredskab rengøres. Fugtig jord samt grene og græs, der kan indeholde bestemte syrer, kan få metallet til at ruste. Vask derfor spaden, riven og grensaksen grundigt, og brug eventuelt et affedtningsmiddel til at komme snavs på værktøjet til livs, og smør eventuelt bolte, møtrikker, hængsler og låse med multispray, der giver metaller en god korrosionsbeskyttelse.

Hæng op på væggen

Hvisdine haveredskaber står på den kolde jord i skuret, udsættes de for unødvendig fugt. Derfor er det en god idé at hænge haveredskaberne op på væggen. Med redskabskroge løses problemet nemt, og redskaberne er samtidig lettere at komme til, end hvis de står og roder i et hjørne på gulvet. Vil man ligeledes holde styr på værktøjet kan man med fordel bruge en værktøjstavle, der let monteres på væggen.

Skab et tørt miljø

Både haveredskaber og værktøj har bedst af at blive opbevaret tørt, og ved at isolere kan man skabe et tørt miljø i skuret og samtidig holde frosten ude og mindske fugten. Er du i tvivl, om luftfugtigheden er for høj, kan det måles med et hygrometer. Ved større temperaturudsving i efterårs- og vinterperioden kan selv et isoleret skur blive udfordret, og så kan en elektronisk radiator hjælpe med at tilpasse temperaturen.

Kontakt:

Per Normann
Varehuschef Hjørring, Biltema
(+45) 22 33 17 95
sales.aalborg@biltema.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fugtigt-vejr-pa-vej-sadan-passer-du-pa-skurets-redskaber?releaseId=13601798

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu