Pressemeddelelse fra Danske Vandværker
Udviklingen bekymrer
Myndighederne bør udvide den fælles grundvandsovervågning, GRUMO, og søge efter langt flere nedbrydningsstoffer fra de mange sprøjtemidler og kemikalier, der gennem årene er blevet brugt her i landet.
Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, siger:
“Det er meget vigtigt for mig at slå fast, at danskerne stadig roligt kan drikke vand fra hanen, men når der gang efter gang dukker ting op i vandprøverne, som ikke bør være der, bliver vi i vandbranchen helt naturligt meget bekymrede”.
Mere viden og flere penge
I Danmark har vi en enestående model for drikkevand, men den er under voldsomt pres, fordi der flere gange om året ganske uventet dukker nye stoffer op.
“Når vi taler om pesticider i vores grundvand, taler mange om fortidens synder, og dér er jeg helt enig. Men vi bliver simpelthen nødt til at kigge nøjere efter i vores grundvand, så politikere og vandværker fremadrettet kan træffe de strategisk rigtige beslutninger på et oplyst grundlag. Vores ønske til politikerne er klart. Øget overvågning, og så skal der afsættes flere penge til at kompensere landmænd og håndtere fund af pesticider. Aller helst ser jeg, at vi opdeler landet, så vi henter rent vand udvalgte steder og har landbrug i andre områder “, fastslår Danske Vandværkers direktør, Susan Münster.
Tre forslag mere
Danske Vandværker efterlyser generelt løsninger, der kan sikre kvaliteten af vores drikkevand, og byder ind med yderligere tre konkrete forslag:
Spørgsmål? Kontakt pressemedarbejder Dorthe G. Rasmussen i Danske Vandværker, 2670 7106.
Kontakt:
Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder
Mobil 26 70 71 06
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fuld-stop-for-brug-af-pesticider-i-bnboerne?releaseId=13378848