ANNONCE

PRM / Furesøs foreninger har styret sikkert gennem nedlukningen

16. september 2020 14:58 | Af: Ritzau Info
 

Foreningernes vilkår har været stærkt påvirket under coronakrisen. En ny møderække skal give foreningerne et bedre greb om fremtidens udfordringer.

Pressemeddelelse fra Furesø Kommune

150 foreninger greb i maj og juni måned anledningen til at fortælle om konsekvenserne af forårets nedlukning i en spørgeskemaundersøgelse fra Furesø Kommune. Svarene har givet et øjebliksbillede fra en tid, hvor foreningerne ikke kunne tilbyde aktiviteter og socialt samvær. Men svarene kan også hjælpe med at identificere de udfordringer, foreningerne står overfor i fremtiden. Det fortæller Peter Rosgaard, centerchef i Furesø Kommunes kultur- og fritidsområde:

“Vi oplever, at hovedparten af vores foreninger har styret sig gennem krisen og hurtigt har tilpasset sig de nye forhold, som i foråret ændrede sig markant uge for uge. Dette bekræfter undersøgelsen. Vi er meget imponerede over foreningernes omstillingsparathed og samarbejdsevner i en krisetid,” siger han og fortsætter:

“Nedlukningen har også sat skub i en udvikling, hvor foreningerne skal tilpasse deres aktiviteter til nye og begrænsede måder at være sammen på og omgås hinanden. Det vil vi gerne hjælpe dem med,” siger Peter Rosgaard.

Ståsted for den begyndende dialog med foreningerne

Furesø Kommune inviterer nu foreningerne til et dialogmøde ‘Foreningslivet med Covid19’, der tager udgangspunkt i foreningernes tilbagemeldinger samt DGIs og DIFs generelle indsigt i foreningslivet, og de udfordringer det har givet med en national og lokal nedlukning.

“En tendens blandt foreningerne er, at de har reageret på nedlukningen ved at have begrænset deres aktiviteter, og derfor også omkostningerne, samtidigt med at medlemmerne har været solidariske med deres forening og ikke har stillet krav om tilbagebetalinger af kontingentet, ” fortæller foreningskonsulent Søren Gøtzsche fra kultur- og fritidsforvaltningen.

“Men foreningerne er også bekymrede over de fremtidige lokaleforhold, som kan blive belastet af de begrænsede deltagerantal på holdene. Derfor håber vi at se så mange foreninger til mødet som muligt, så vi sammen kan komme godt i gang med den nye sæson,” afslutter han.

Kontakt:

Peter Rosgaard, centerchef i center for borgerservice, kultur og erhverv i Furesø Kommune, tlf. 72164784 eller pro@furesoe.dk
Søren Gøtzsche, konsulent i Furesø Kommunes kultur- og fritidsforvaltning, tlf. 72164006 eller sgo1@furesoe.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/furesos-foreninger-har-styret-sikkert-gennem-nedlukningen?releaseId=13600093

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu