ANNONCE

PRM / Gefion Group indgår 10-årig udlejningsaftale af 206 ungdomsboliger

17. august 2020 12:32 | Af: Ritzau Info
 

Gefion Group har indgået en 10-årig udlejningsaftale med Housing Foundation Copenhagen om 206 ungdomsboliger, som er under opførelse på Engvej ved Femøren Metrostation på Amager.
Det samlede projekt på Engvej omfatter yderligere 82 ungdomsboliger, 276 hotelværelser, 75 almene boliger, dagligvarebutik og daginstitution.

Pressemeddelelse fra Gefion Group A/S

Gefion Group er godt i gang med at opføre et helt nyt og grønt byrum ved Femøren Metrostation. Interessen for projektet er meget stor, og nu er de fleste ungdomsboliger lejet ud de næste 10 år inden projektet er færdigt.

Det er Housing Foundation Copenhagen, som allerede nu har valgt at leje de 206 ungdomsboliger med en option på de sidste 82 ungdomsboliger. Fonden er en uafhængig non-profit erhvervsdrivende fond, som hjælper internationale studerende og forskere ved Københavns Universitet med at finde indkvartering i op til et år.Fonden tilbyder boligmuligheder i alle dele af København, og i øjeblikket lejer de 1.300 værelser og er i stand til at servicere 2.500 personer om året.

“Der er rift om ungdoms- og studieboliger i København, og det er denne udlejningsaftale på hele 10 år udtryk for. Vi er rigtig glade for at have indgået aftalen med Housing Foundation Copenhagen, der yder et prisværdigt non-profit arbejde i forhold til udenlandske forskere og studerende, som kommer til Danmark. Samtidig er vi glade for den store interesse, der er for vores projekt på Engvej både fra lejere og investorer” siger Thomas Færch, CEO, Gefion Group.


Fakta om Engvej:

Samlet areal: 23.200 m2

Enheder:

  • 288 Ungdomsboliger
  • 276 hotelværelser
  • Almene boliger
  • Dagligvarebutik
  • Daginstitution
  • Café

Projektet forventes færdig: Q3 2021

Kontakt:

CEO – Gefion Group Thomas Færch tlf.: 20 20 19 41 email: twf@gefiongroup.com

Thomas Færch
CEO
twf@gefiongroup.com
20201941

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gefion-group-indgar-10-arig-udlejningsaftale-af-206-ungdomsboliger?releaseId=13597965

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu