PRM / Gennemførte ironman med diskusprolaps: Dette trick hjalp ham gennem smerterne

29. maj 2018 11:26 | Af: Ritzau Info
 

Kim Pedersen har gennemført kajakmaraton, maratonløb og et Ironman. Alt sammen med en eskalerende diskusprolaps. Efter operation har han dæmpet de ekstreme smerter med holdningskorrigerende hjælpemidler.

Pressemeddelelse fra Anodyne

De sidste 21 kilometer frem mod målstregen blev klaret humpende på ét ben og med usigelige rygsmerter, da Kim Pedersen gennemførte en ironman i 2014. Den voldsomme oplevelse betød et brat stop for al fysisk aktivitet. Det var noget af en omvæltning for den nu 32-årige aalborgenser, der var flittig kajakroer, cykelrytter på både landevej og skovsti og ikke mindst triatlet. Et utal af speciallæger gav efterfølgende deres bud på årsagen til rygsmerterne, og først efter halvandet års uvished fik Kim Pedersen foretaget en scanning, der påviste en alvorlig diskusprolaps, der skulle opereres med det samme.

– Diskusprolapsen havde nok udviklet sig over mange år, men den ironman gjorde, at jeg nærmest ikke kunne andet end at ligge ned. Lægerne kunne med det samme se, at en operation var den eneste løsning. Det tog kroppen cirka et år at hele, og i tiden efter har jeg haft store smerter, fortæller Kim Pedersen.

I genoptræningsfasen var det særligt vigtigt, at Kim Pedersen holdt ryggen rank og havde den rigtige holdning. Han anskaffede sig derfor en holdningskorrigerende trøje fra den danske virksomhed Anodyne.

– Min rygs muskulatur er svag efter den lange pause. Men så snart jeg falder lidt sammen i ryggen, kan jeg mærke, at trøjen trækker i skuldrene, og så retter jeg ryggen igen, siger Kim Pedersen, der også har gode erfaringer med at bruge trøjen til hverdag.

Kontorsæde i kajakken

Tilstanden i hans ryg blev bedre, men han havde stadig store smerter, når han sad på hårdt underlag. Det gjorde det umuligt at genoptage kajakroningen, som ellers var optimal genoptræning på grund af de meget få stød, det involverer. Desperat efter en mere varieret genoptræning, gennemsøgte Kim Pedersen alverdens hjemmesider for yderligere hjælpemidler.

– Så snart jeg bare sidder en smule forkert, får jeg voldsomme smerter, der kan vare i timer. I min jagt opdagede jeg det her lille sæde, som egentligt er skabt til kontorbrug, men som man kan have med sig. Jeg testede, om det kunne bruges i kajakken, og det kunne det. Faktisk kunne jeg næsten med det samme ro langt uden at få ondt, forklarer Kim Pedersen.

Sædet hedder BackJoy Posture+‘, og det støtter ryggen, så det er svært at falde sammen. Kim Pedersen har desuden haft gode erfaringer med at anvende det i andre sammenhænge.

– Jeg har sædet med mig, så snart jeg skal sidde i længere tid, og hvis jeg skal sidde på jorden eller på noget hårdt. Det betød, at jeg kunne være udenfor og sammen med mine venner sidste sommer. Picnicborde eller at sidde på græsset var helt umuligt før. Med sædet går det meget bedre. Det støtter om bagdelen, og jeg bliver mere bevidst om min lænd og min positur, når jeg sidder i det, forklarer Kim Pedersen.

Det er nu halvandet år siden, han blev opereret, og takket være en dedikeret indsats i genoptræningen og de holdningskorrigerende hjælpemidler er smerterne aftaget, og han kan igen dyrke motion. Han nyder en tur i romaskinen, let mountainbike i skoven, og på otte måneder er han gået fra at udføre squats helt uden belastning til nu at bruge 50 kilo.

Kontakt:

Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gennemforte-ironman-med-diskusprolaps-dette-trick-hjalp-ham-gennem-smerterne?releaseId=12931969

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu