PRM / GHOSTING – en forestilling for din smartphone og dig

21. oktober 2018 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Corpus’ nye forestilling GHOSTING er en ualmindelig forestilling om noget, der er mere almindeligt, end man skulle tro.

Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

Hvis du har prøvet at få cuttet kontakten efter et antal (mere eller mindre succesfulde) dates uden så meget som en opringning, en kort besked eller en smiley, har du prøvet at blive ghosted – og du er ikke den eneste! Ghosting, trolling og lurking er bare nogle af de sociale fænomener, der er blevet skabt på internettet, siden smartphones og sociale medier er blevet en så stor del af vores hverdag. Netop disse fænomener er omdrejningspunktet for Corpus’ nye forestilling GHOSTING, der har premiere fredag d. 26. oktober.

Du bliver som publikum i høj grad involveret i forestillingen, når du i begyndelsen af forestillingen bliver logget på et live video feed. Her kan du se forestillingen oppefra og holde øje med dig selv, når du træder ind i rummet. Det hele sker gennem din smartphone, og det er op til dig, om du vil observere langt fra, stå tæt på, være passiv eller en aktiv del af forestillingen. Hver gang du gør noget eller ikke gør noget, har det en konsekvens – ligesom i den rigtige verden.

Velkommen til GHOSTING.

GHOSTING er en co-produktion med CHART: den førende kunstmesse for moderne kunst i Norden.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ghosting-en-forestilling-for-din-smartphone-og-dig?releaseId=13562705

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu