ANNONCE

PRM / Gjensidige tilbyder mere end 300.000 kunder adgang til psykologisk hotline under COVID19

6. april 2020 14:26 | Af: Ritzau Info
 

Gjensidige Forsikring tilbyder Samtaletid, som er en service, hvor privatkunder får adgang til at tale med en psykolog om bekymringer og udfordringer, de har i denne coronatid.

Pressemeddelelse fra Gjensidige Forsikring

Det kræver noget ekstra at komme gennem tilværelsen for tiden. Nye følelsesmæssige og praktiske udfordringer er blevet en del af hverdagen, og det kan være svært for mange at få tingene til at hænge sammen. Med Samtaletid får alle Gjensidiges privatkunder mulighed for at vende stort og småt med en psykolog, hvilket forhåbentlig kan være en lille hjælp i en svær tid.

“For at udvise samfundssind i en svær periode, har vi valgt at tilbyde samtaletid med erfarne psykologer til alle vores privatkunder i Danmark. Dem har vi mere end 300.000 af, og da tilbuddet omfatter hele husstanden, betyder det, at omkring 700.000 danskere kan få en snak med en af vores psykologer,” siger Mats Gottschalk, koncerndirektør for Gjensidige Forsikring i Danmark.

Hvad er Samtaletid?

Samtaletid er en hotline, hvor man kan tale med nogle af landets dygtigste psykologer om det, der bekymrer i disse helt særlige tider. Psykologerne er fra det anerkendte psykologhus Encounter, og alle samtaler er fortrolige, ligesom det ikke registreres, hvem der ringer ind. Samtaletid kommer i første omgang til at være åben i hele april, og det koster ikke kunderne noget at bruge den.

“Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den situation vi står i, er så unik og speciel, at vi skal tænke udover, hvad vi normalt tilbyder, så vi kan være der for vores kunder,” siger Mats Gottschalk og uddyber:

“Vi ved, at situationen lige nu er så usædvanlig, at flere end normalt kan få brug for hjælp. Derfor håber vi, at vores kunder tager godt imod initiativet.”

Vil du vide mere?

Samtaletid gælder i første omgang i hele april. Læs mere om Samtaletid på vores hjemmeside.

Kontakt:

Kommunikationschef Trine Andrup tlf.: 27 52 51 06 email: tran@gjensidige.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gjensidige-tilbyder-mere-end-300000-kunder-adgang-til-psykologisk-hotline-under-covid19?releaseId=13591352

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu