ANNONCE

PRM / Gladsaxe skal være vild med vilje

7. maj 2020 07:01 | Af: Ritzau Info
 

Hele ti grønne områder i Gladsaxe vokser i løbet af sommeren vildt. Det sker som en del af partnerskabet Vild Med Vilje, der er en ny måde at tænke grønne områder, haver og parker på.

Pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune

Gladsaxe er sammen med en række andre kommuner, virksomheder, institutioner, foreninger og private husejere blevet en del af foreningen Vild Med Vilje.

– Vild Med Vilje handler om, at vi allesammen skal tænke vores grønne områder på en ny måde, hvor vi skaber gode levesteder for dyr og planter. Samtidig får man som borger en mere mangfoldig og rig naturoplevelse. Det betyder, at vi skal gøre op med alt det velplejede og blive bedre til at lade naturen gå sin gang. Det passer rigtig godt sammen med vores ambition om at efterleve FN’s verdensmål om at være en grøn, levende og klimavenlig by, siger borgmester Trine Græse.

De ti grønne områder, der helt eller delvist skal vokse vildt, er Kong Hans Have, Høje Gladsaxe Park, Rådhusparken, Wergelandsparken, Søborg Park Allé, to områder ved Aldershvile Slotspark, Søborg Torv, Bagsværd Søpark og Bagsværd Vej ud for Møllegården.

– Gladsaxes ambitiøse samarbejder med en række aktører i bynaturen vil uden tvivl sætte nye standarder for kommunernes arbejde for en mere mangfoldig bynatur. Vi er oprigtigt glade for at byde Gladsaxe velkommen og ser meget frem til samarbejdet, siger Rikke Milbak, næstforkvinde i Vild Med Vilje-foreningen.

En ny måde at tænke grønne områder, haver og parker på
– Traditionelt tænker vi, at haver og grønne områder skal klippes, skæres til og ukrudt holdes nede. I Vild Med Vilje er det i stedet ambitionen at fremme levesteder for dyr og planter. Samtidig skal der være en vis struktur og orden, så det ikke bare ser uplejet ud, siger biolog Ayla Nurkan Gretoft, Gladsaxe Kommune.

De ti områder i Gladsaxe er Vild Med Vilje på mange forskellige måder. I Rådhusparken er en del af græsplænen fx sået til med blomster. Andre steder bliver der eksperimenteret med kun at klippe græs en gang om året for at fremme, at de vilde blomster kan spire frem. Derudover anvendes sten, kvas og døde stammer i områderne til at skabe naturlige strukturer og inddelinger. Ved hvert område bliver der sat et Vild Med Vilje-skilt op, som fortæller om den nye drift af området.

Gladsaxes indsats løber efter planen over fem år fra 2020-2024, hvor der hvert år inddrages nye områder til Vild Med Vilje. På de ti Vild Med Vilje-områder i Gladsaxe vil der årligt blive registreret planter og insekter, så udviklingen i biodiversitet kan dokumenteres.

Du kan også være med
Boligforeninger, virksomheder og private haveejere i Gladsaxe kan også være med til at gøre Gladsaxe vildere. Det betyder, at alle kan få kommunens råd og vejledning i, hvordan lige netop deres grønne områder eller haver kan blive lidt vildere.

Hvis du har lyst til at høre mere om, hvad du selv kan gøre for at fremme frodighed og artsrigdom i din have, så kontakt natur@gladsaxe.dk, så vender vi tilbage til dig snarest.

Ved at blive Vild Med Vilje gør Gladsaxe en indsats for at leve op til verdensmål 15 ‘Stop tab af biodiversitet’, og mål 11 ‘Bæredygtige byer og lokalsamfund’.

Læs mere om Vild Med Vilje
Læs mere om, hvad planen er med de ti grønne områder i Gladsaxe, der bliver Vild Med Vilje på hjemmesiden: www.vildmedvilje.dk/gladsaxe – her kan du også læse mere om hele indsatsen, og hvordan du selv kan blive en del af Vild Med Vilje.

FAKTA
62 procent af Danmarks samlede areal er opdyrket med landbrugsafgrøder. Det gør Danmark til et at de mest opdyrkede lande i verden. (Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Naturfredningsforening)

Antallet af insektarter falder i øjeblikket med 2,5 procent om året. Fortsætter dette vil insekterne være væk om 100 år. (Kilde: Den danske Rødliste)

Kontakt:

Yderligere oplysninger:

Borgmester Trine Græs, Gladsaxe Kommune via Kommunikationschef Ulla Baden, telefon: 22 76 56 22

Biolog i Gladsaxe Kommune Ayla Nurkan Gretoft, telefon: 24 41 64 60

Næstforkvinde i Vild Med Vilje, Rikke Milbak, telefon: 22 32 60 15

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gladsaxe-skal-vaere-vild-med-vilje?releaseId=13592924

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

3D print af metal er også en mulighed med mange fordele, særligt i industribranchen. Det er endnu ikke så udbredt i Danmark, men blandt andre Fron Tech i Brønshøj tilbyder 3D print i forskellige typer af metal, da de allerede har set potentialet i denne type fabrikation.

Hvad er 3D Metalprint?

Ligesom med 3D print i plast, laver man med 3D Metalprint forskellige komponenter ved hjælp af et CAD design. Ud fra en CAD tegning kan man arbejde i forskellige typer af metalpulver, såsom stål, aluminium og titanium. Det kan lyde som et meget tungt og robust resultat, men for at holde vægten nede kan man blandt andet lave hule konstruktioner. At skabe komponenter med rum i midten vil være svært at skabe billigere og mere effektivt på andre måder end med 3D metalprint. Med den nye teknologi kan man nu også hurtigere og mere præcist styre laserstrålen, hvilket giver en højere produktionshastighed, men med stadig høj præcision. Det endelige resultat vil være et solidt og skræddersyet produkt til hver enkelt kunde og formål.

Hvorfor vælge 3D Metalprint?

Mulighederne er mange med de nye 3D metalprintere. Der kan arbejdes med forskellige metalliske materialer afhængigt af, hvad det endelige produkt skal anvendes til, og hvor modstandsdygtigt det skal være. Det er på nuværende tidspunkt muligt at producere både små komponenter til maskiner, samt producere mindre maskiner til eksempelvis køkkenet. En fordel ved 3D print er, at man kan skræddersy og finjustere det ønskede produkt, så man sparer penge i udviklingsprocessen. Det giver uendelige muligheder i forhold til design og funktion med mulighed for let at optimere det enkelte produkt. Derudover er det muligt at masseproducere et produkt med en høj produktionshastighed, så man kan følge med på korte deadlines og spare penge ved produktionen. Da produkterne fremstilles efter præcise detaljerede CAD tegninger og laves med laser ned til mindste detalje, er der mindre materialespild end ved en traditionel fremstilling. Ligeledes kan man nemt og hurtigt skifte metalpulver, og ubrugt pulver kan regenereres, så man udnytter materialet til fulde.

Der udvikles hele tiden på 3D metalprinterne, så de kan udføre flere og flere opgaver af forskellig kompleksitet og størrelse

Metalprint er stadig under udvikling

Da 3D metalprint stadig er relativt nyt, er prisen også i den høje ende. Det betyder, at selvom der er et stort potentiale for metalprint, særligt i maskin-, jern- og metalindustrien, er det ikke hos alle, det kan svare sig rent økonomisk på nuværende tidspunkt. 3D metalprint er dog stadig under udvikling, hvilket betyder at prisen for 3D print i metal med tiden vil blive billigere i takt med, at produktion bliver optimeret og omkostningerne falder. De nuværende 3D metalprintere har desuden begrænset byggestørrelse, og de kan kun anvende et udvalg af metaltyper, men disse småskavanker vil også snart blive fortid.

3D metalprint er kommet for at blive, og om nogle år er det formentlig lige så udbredt som 3D print i plast.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu