ANNONCE

PRM / Global café-kæde udfaser turbokylling

31. juli 2020 09:54 | Af: Ritzau Info
 

Joe & The Juice, med over 300 caféer på verdensplan, udfaser hurtigtvoksende kylling. Dyreværnsorganisation roser kæden for at sætte en global standard, der også gælder i Østasien.

Pressemeddelelse fra Anima

Den danskbaserede juicekæde Joe & The Juice, der har 312 caféer verden over, har besluttet at udfase den omdiskuterede turbokylling. Kæden har desuden tilsluttet sig den anerkendte standard European Chicken Commitment (ECC), som sikrer dyrene mere plads og naturligt lys.

Joe & The Juice bliver dermed den første kæde med afdelinger i Østasien, der implementerer ECC. Skiftet kommer til at have indflydelse på over 150.000 kyllinger om året.

Joe & The Juice glæder sig over at hæve niveauet for dyrevelfærd.

“Kvalitet og gode råvarer er en del af DNA’en hos Joe & The Juice, og det betyder blandt andet bedre dyrevelfærd. Det er derfor helt naturligt for os som ansvarlig virksomhed at udfase de hurtigtvoksende kyllinger fra vores sortiment,” siger Thomas Noroxe, Chief of Staff i Joe & The Juice og fortsætter:

“Vi vil desuden bestræbe os på at begynde vores implementering i samarbejde med vores leverandør allerede i 2021, hvis alle omstændigheder tillader det.”

Potentiale for global effekt
Dyreværnsorganisationer verden over har kritiseret brugen af de såkaldte turbokyllinger. På grund af deres hurtige vækst lever kyllingerne i øget risiko for gangproblemer, sygdom og organfejl. I Danmark har en række toneangivende kæder som 7-Eleven, Espresso House og Café Vivaldi samt supermarkedskæderne Lidl og Aldi valgt at droppe de hurtigtvoksende kyllinger. Dyreværnsorganisationen Anima ser globalt potentiale i Joe and The Juice’s beslutning.

“Joe & The Juice udmærker sig ved at fremlægge en global politik, der potentielt kan puste til gløderne for bedre kyllingeliv i lande, der historisk ikke har haft så stort fokus på dyrevelfærd,” siger Thorbjørn Schiønning og fortsætter:

“Det viser mod og lederskab at turde gå forrest i en global kontekst, og det skal kæden have ros for.”

Udover Skandinavien har Joe & The Juice caféer i blandt andet Storbritannien, USA, Singapore og Sydkorea.

Skiftet til ECC-opdrættede kyllinger sker senest i 2023 med undtagelse af USA, hvor deadline er senest 2024. I Danmark kommer Joe & The Juice’s politik for kyllinger dermed til at svare til 2-statslige dyrevelfærdshjerter.

Kontakt:

Kommunikationschef Thorbjørn Schiønning tlf.: 40 87 94 96 email: ts@anima.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/global-cafe-kaede-udfaser-turbokylling?releaseId=13597377

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu