PRM / Globale virksomheder flokkes om danske topforskere

18. juni 2018 11:43 | Af: Ritzau Info
 

De internationale energivirksomheder har fået øjnene op for fordelene ved at være tæt på forskermiljøet på AAU. Institut for Energiteknik er verdensførende, og nu står branchen i kø for at få kontor på instituttet.

Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet

Effektelektronik er hjertet i alt fra smartphones til højspændingskabler, og for de store spillere i branchen gælder det om at være til stede i Aalborg, hvis man vil være på forkant med udviklingen. Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet (AAU) har nemlig udviklet sig til et mekka for effektelektronik.

Lige nu sidder multinationale selskaber som Danfoss, Vestas, Sanken, China State Grid, og Fuji Electric på campus – de sidder i forskermiljøet og arbejder med Institut for Energiteknik for at være tæt på den nyeste forskning. Derudover har instituttet skrevet kontrakt om samarbejder med Huawei, Woodward, Schneider, Vishay og Tennet og endnu flere virksomheder er på vej.

Interessen fra erhvervslivet hænger direkte sammen med AAU’s førerposition, når det gælder forskning i effektelektronik, mener Frede Blaabjerg, der er verdens førende forsker på området.

– Ser man på forskning i emnet, så er AAU nummer ét i verden. Der er ingen andre, der når op på vores niveau. Nogle er større eller har flere økonomiske muskler, men når man ser på videnskabelig produktion, så er vi førende, siger professor Frede Blaabjerg fra AAU.

Han er leder af Center of Reliable Power Electronics (CORPE) ved Institut for Energiteknik på AAU og hans forskning i effektelektronik har gjort ham til verdens mest citerede forsker inden for ingeniørfeltet.

Samarbejde gavner begge parter

Dansk Industri har igen i 2018 udpeget AAU som det danske universitet, der er bedst til at samarbejde med erhvervslivet. AAU har tradition for tætte bånd til erhvervslivet, og det gavner begge parter, mener AAU’s Innovationsdirektør Dorte Stigaard.

– Samarbejde er mere end nogensinde et højt prioriteret, strategisk indsatsområde for AAU. I en globaliseret verden med skarp konkurrence og stor mobilitet er netop forskning i verdensklasse og adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for at tiltrække globale virksomheder. Samarbejdet mellem forskerne på Institut for Energiteknik og stærke, globale virksomheder er et fantastisk eksempel på præcist det, vi stræber efter i vores strategi, “Viden for verden,” siger Innovationsdirektør Dorte Stigaard.

Blandt de internationale virksomheder, som er til stede på Institut for Energiteknik er japanske Fuji Electric, en energigigant med over 25.000 ansatte og en markedsværdi på 33 mia. kr.

– Fuji Electric har en ordning, hvor man udstationerer sine udviklere i udenlandske forskningsmiljøer, og det er afgørende, at vi sender dem hen, hvor de har de bedste forudsætninger for at lære og udvikle sig med gode vejledere. Forskerne på AAU’s CORPE lægger virkelig vægt på at sørge godt for vores udsendte medarbejdere, siger Akio Toba, der er General Manager hos Fuji Electric i Japan.

Fuji Electric udstationerer løbende udviklingsmedarbejdere til Aalborg, hvor de har kontor på AAU’s Institut for Energiteknik og arbejder side om side med AAU-forskerne. Akio Toba påpeger tre måder, som Fujis tilstedeværelse hos AAU giver virksomheden et direkte udbytte:

– 1) Vi drager nytte af, at vores forskere udvikler deres teknologiske færdigheder, deres måde at tænke på og deres tilgang til forskning. 2) Vi udvikler tekniske løsninger som direkte konsekvens af samarbejdet. 3) Vi udvider vores netværk i forskermiljøet omkring Institut for Energiteknik på AAU, siger Akio Toba, General Manager i Fuji Electric.

Aalborg er klar til næste erhvervseventyr

De seneste års nordjyske førerposition i feltet for effektelektronik har skabt en situation, hvor forskningsmiljøets høje niveau tiltrækker endnu flere virksomheder og topforskere, som igen hæver niveauet yderligere.

– Vi har nået en kritisk masse i Aalborg, som forstærker sig selv. Ud over vores egne folk, så kommer de dygtigste fagfolk fra hele verden for at forske her. De har deres egne projekter og finansiering med i baggagen og vil være i Aalborg for at netværke og samarbejde med vores forskningsmiljø, siger professor Frede Blaabjerg.

Ifølge Mogens Rysholt Poulsen, dekan for det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på AAU, så er det gået op for virksomhederne i branchen, at det har stor værdi at ligge så tæt på et stærkt forskningsmiljø.

Universitetet gør sig nu klar til at blive centrum for endnu en erhversklynge i takt med, at man forhandler med stadigt flere multinationale selskaber, der vil etablere udviklingsafdeling i Nordjylland.

– Ligesom mobilteknologi var det for 20 år siden, så er effektelektronik et felt, som er ved at eksplodere i betydning lige nu. Og ligesom dengang, så er AAU helt med fremme. Vi forventer, at effektelektronik bliver en vækstmotor for Aalborg af samme kaliber, som mobilteknologi var det i 90’erne og 00’erne, siger dekan Mogens Rysholt Poulsen.

Kontakt:

Frede Blaabjerg, Professor i Energiteknik, AAU, fbl@et.aau.dk, 21 29 24 54

Hiva Ahmadi, pressemedarbejder, AAU, hiah@adm.aau.dk, 22 20 68 69

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/globale-virksomheder-flokkes-om-danske-topforskere?releaseId=13076295

Del:

| Af: Ritzau Info
 
Har du som akademiker brug for en a-kasse?
Foto: Jubii Media Group.

Man har nemlig slidt i skolen og på universitet i mange år for nu at være nået til det punkt, hvor man endelig skal ud på arbejdsmarkedet.

Men hvordan er det for akademikere lige nu? Kan de få job? Og er en god idé som akademikere at få sig en a-kasse?

Ledighed blandt akademikere

Ifølge Akademikernes ledighedsstatistik juni 2017, har ledigheden være stigende siden krisen i 2008. Det skyldes blandt andet, at der bliver uddannet flere akademikere end der er jobs til.

Dette kan ses på grafen nedenfor, hvor man også kan se, at antallet af forsikrede akademikere er fordoblet siden 1995. Med ”forsikrede” menes her akademikere, som er medlem af en a-kasse.

Kigger man på kønsfordelingen står det klart, at det er de kvindelige akademikere, som har haft den største stigning i ledighed, og her er ledigheden faktisk den højeste siden 1996 med hele 2.000 flere ledige.

Er en a-kasse så en god idé?

Helt generelt er en a-kasse en rigtig god idé også i selvom det er opgangstider. Den overordnede ledighed blandt akademikere er 4,6 % hvilket er langt under landsgennemsnittet. Dog er ledigheden for dimitterende akademikere 19%, hvilket betyder at 4 ud af 5 nyuddannede akademikere er ledige efter det første år på arbejdsmarkedet.

Hvis du er nyuddannet, kan det derfor være en rigtig god idé at melde sig ind i en a-kasse inden du er færdig på studiet, så du har ret til dagpenge, hvis du er en af de 19% som ikke finder er job med det samme. Du kan her se overblik over a-kasser til akademikere, og vælge den a-kasse der passer til dit budget og behov. Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis behøver at vælge en fagspecifik a-kasse, da akademikere også sagtens kan blive optaget hos de tværfaglige a-kasser.

Når du som akademiker vælger a-kasse, bør du have følge med i dine overvejelser, inden du tager en beslutningen om, hvilken a-kasse du vil melde dig ind i:

  • Hvilke medlemstilbud får du hos de forskellige a-kasser? Det kan både være foredrag, rabatordninger og branchespecifikke tilbud om efteruddannelse.
  • Er fagspecifik vejledning vigtigt for dig eller er det ok med helt almindelig jobvejledning i tilfælde af ledighed?
  • Er du villig til at betale ekstra for mere fagspecifik vejledning fra en konsulent der kender din branche?

Produceret af Jubii Media Group

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu