ANNONCE

PRM / God aftale om hjælpepakker sikrer bus- og taxivirksomheder

28. oktober 2020 10:01 | Af: Ritzau Info
 

Dansk PersonTransport er glade for aftalen om forlængelsen af hjælpepakkerne og inklusionen af busser og taxier. DPT opfordrer til at gøre hjælpen tilgængelig meget hurtigt, og at der sikres en præcis udformning af vejledningen, der reflekterer den politiske aftale.

Pressemeddelelse fra Dansk PersonTransport

Dansk PersonTransport er glade for den udvidelse af hjælpepakkerne, som blev aftalt i går aftes.

Det er for DPT væsentligt, at busser og taxier er specifikt nævnt i aftalen, så det nu sikres, at alle de danske turistbusvognmænd, der lever af at køre danskere rundt i Danmark, nu også bliver omfattet. Samtidigt er det utroligt vigtigt, at taxierhvervet også er omfattet af aftalen, da de er hårdt ramt af restriktionerne i bl.a. aften- og nattelivet. Vi har noteret os, at aftalen tilkendegiver, at der skal udarbejdes en model, hvor administrationen af hjælpepakkerne bliver så smidig som mulig for virksomhederne og så hurtigt som muligt at sagsbehandle.

“Nu er det vigtigt, at aftaleteksten hurtigst muligt bliver omformet til en vejledning, der korrekt og fuldstændigt reflekterer den politiske aftale, og at der åbnes for ansøgningerne, så Dansk PersonTransports medlemmer kan få den hjælp, de indtil videre har været afskåret fra,” siger adm. dir. for Dansk PersonTransport Michael Nielsen.

“Dansk PersonTransport vil nu analysere aftaleteksten for at klarlægge, om f.eks. nogle af vores turistbusmedlemmer kan blive inkluderet under definitionen de facto nedlukkede virksomheder, da mange af disse siden marts 2020 praktisk talt intet har haft at køre med grundet forsamlingsforbud og lukning af alle events,” siger Michael Nielsen.

Kontakt:

Adm. Direktør / CEO Michael Nielsen tlf.: +45 3133 6900 email: mmn@dpt-dk.org

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/god-aftale-om-hjaelpepakker-sikrer-bus–og-taxivirksomheder?releaseId=13603260

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu