PRM / Grib idéen: Konference sætter fokus på frie forskningsidéer

10. oktober 2018 11:50 | Af: Ritzau Info
 

Danmarks Frie Forskningsfond sætter fokus på risikovillighed og forskningsidéers trivsel i det forskningsfinansierende system ved årets konference Grib idéen. Prisen for Årets originale idé uddeles for første gang til en forsker, som har sat sit præg på forskningen med en original idé.

Pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond

Nye forskningsidéer er afgørende for fremtidens strategiske forskningsprioriteringer. Danmarks Frie Forskningsfond sætter fokus på risikovillighed i forskningsinvesteringerne og de excellente idéers trivsel i Danmark, når ordførere og repræsentanter for organisationer, fonde og industri sætter hinanden stævne for at debattere, hvordan vi i højere grad kan gribe idéer i etsammenhængende forskningsfinansierende system.

Danmarks Frie Forskningsfond har igangsat knap 10.000 forskningsprojekter til gavn for dansk forskning og det danske samfund siden fondens etablering i 2004.

Men fonden har i den senere tid skabt debat om faldende finanslovsbevillinger til fri forskning – siden 2009 er de frie midlers andel af BNP faldet med 40 %. I 2017 og 2016 uddelte fonden en tredjedel færre bevillinger sammenlignet med 2015 og 2014.

En række effekter af fondens investeringer viser ellers, at Danmarks Frie Forskningsfond spotter originale forskningsidéer, som kommer i omløb i forskningens fødekæde:

  • 9 ud af ti Centers of Excellence 2017-2018 ledes af forskere, der har forfulgt forskningsidéer med flere investeringer i træk fra Danmarks Frie Forskningsfond, f.eks. inden for kvanteteknologi.
  • I gennemsnit har 66 % af de danske modtagere af bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd tidligere opnået en eller flere bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond (2013-2017).
  • 78 % af fondens bevillingshavere finder senere finansiering hos private og offentlige fonde i ind- og udland.
  • 50 % af fondens bevillingshavere indgår samarbejde med offentlige og private virksomheder og organisationer om vigtig videnoverførsel af fri forskning.

Deltagerne vil blandt andet diskutere, hvordan fornødne forskningsmidler på alle karrieretrin og forskernes idérigdom bliver en frugtbar symbiose til gavn for samfundet.

Debatten skydes i gang af et panel bestående af forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),

forskningsordfører Mette Reissmann (S), bestyrelsesformand Jens Oddershede, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, lektor Nikolaj Thomas Zinner, fhv. formand for Det Unge Akademi, Anne-Marie Engel, Head of Talent & Career Programmes, Lundbeckfonden, videnskabelig chefrådgiver Peter Kurtzhals, Novo Nordisk og bestyrelsesmedlem Jane Hvolbæk Nielsen, Danmarks Frie Forskningsfond.

Årets originale idé og topforskning om kvanteteknologi og skattely
Ved konferencen uddeler Danmarks Frie Forskningsfond for første gang prisen for Årets originale idé til en forsker, som på original vis skaber nybrud i tænkningen inden for sit felt og med et særligt potentiale baner vejen for forskningen fremadrettet.

For at komme tæt på forskningens originaler og den frie forsknings vilkår præsenterer fire topforskere banebrydende idéer. Det drejer sig om antropolog Klaus Høyer, Københavns Universitet, kvantefysiker Ulrik Lund Andersen, Danmarks Tekniske Universitet, professor MSO i økonomi Niels Johannesen, Københavns Universitet, og fysiker Liv Hornekær, Aarhus Universitet.

Konferencen “Grib idéen” samler forskningens centrale stakeholders i BLOX torsdag d. 11. oktober 2018.

Kontakt:

Bestyrelsesformand, professor Peter Munk Christiansen, Danmarks Frie Forskningsfond, tlf. 3011 5340, e-mail: pmc@ps.au.dk

Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/grib-ideen-konference-saetter-fokus-pa-frie-forskningsideer?releaseId=13562122

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu