PRM / Grundskylden stiger i stort set alle kommuner

18. juni 2018 07:39 | Af: Ritzau Info
 

Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere stiger i 96 af de 98 kommuner. Stigningen gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen er relativt størst i Midtjylland, men størst i kroner og ører tæt på København.

Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

Grundskylden stiger fra 2017 til 2018 for både en-familiehuse og ejerlejligheder. For en-familiehuse lyder stigningen på i gennemsnit 5,0 pct. eller 511 kr., så den ender på 10.813 kr. i 2018, mens stigningen for ejerlejligheder i gennemsnit er på 5,4 pct. eller 235 kr., så den ender på 4.604 kr. i 2018.

Grundskylden er i gennemsnit højere og stiger mere for to-familiehuse end for både ejerlejligheder og en-familiehuse. Stigningen i procent er i de enkelte kommuner den samme for de forskellige beboelsesejendomme, men der er forskel i udviklingen i grundskylden kommunerne imellem.

http://srvscadm1.dst.local/ext/3988364446/0/presse/boligtyper-2017-2018–png” alt=”boligtyper 2017-2018″/>

Grundskylden stiger relativt mest i Midtjylland

Målt i procent stiger grundskylden for en-familiehuse og ejerlejligheder relativt meget i en del kommuner i Midtjylland fra 2017 til 2018. Det er dog Holbæk Kommune, som topper stigningerne med 11,7 pct. efterfulgt af Ikast-Brande (11,2 pct.) og Herning (10,4 pct.). Også Rebild (8,2 pct.), Horsens (7,8 pct.), Randers (7,7 pct.) og Silkeborg (7,6 pct.) kommuner er blandt de ti kommuner med højest procentuel stigning i grundskylden fra 2017 til 2018.

Grundskylden stiger i 96 af 98 kommuner. Kun i Billund (-2,7 pct.) og i Dragør (-0,8 pct.) kommuner falder grundskylden i 2018. I Slagelse (0,1 pct.), Egedal (0,5 pct.) og Aabenraa (0,9 pct.) kommuner stiger grundskylden mindst.

Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark

Faktaboks: Datakilder

Data kommer fra to kilder. Tallene for 2017 kommer fra SKAT og bygger på de faktisk udskrevne ejendomsskatter, mens tallene for 2018 kommer fra Indenrigsministeriet og bygger på kommunernes indberetning af deres budgetter i efteråret 2017.
Da der i 2018 kun findes aggregerede data for landbrugsejendomme og resten af ejendommene for hver kommune, er fordelingen på de enkelte boligtyper for hver kommune sket med samme fordeling som i 2017. Ligeledes er der i 2018 brugt samme antal ejendomme som i 2017, da vi ikke har nogen information herom i 2018.

Tal for kommunernes regnskaber og budgetter kan findes i Statistikbanken.

http://srvscadm1.dst.local/ext/8277564447/0/presse/udvikling-2017-2018–png” alt=”udvikling 2017-2018″/>

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Ejendomsbeskatningen

Grundskylden stiger mest i kroner og øre tæt på København

Stigningen i grundskyld opgjort i kroner og ører er størst for boligejere i kommunerne tæt på København. Det gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder.

For en-familiehuse er stigningen størst i Frederiksberg (2.621 kr.), Lyngby-Taarbæk (2.307 kr.) og København (1.857 kr.) kommuner. For ejerlejligheder er den størst i Hørsholm (402 kr.), Lyngby-Taarbæk (389 kr.) og Helsingør (386 kr.) kommuner.

Vest for Storebælt ses de største stigninger i grundskylden for en-familiehuse i Aarhus Kommune (924 kr.) og for ejerlejligheder i Silkeborg Kommune (332 kr.).

Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark

Den gennemsnitlige grundskyld for en-familiehuse i 2018 er i øvrigt højest Frederiksberg Kommune efterfulgt af Rudersdal og København kommuner. For ejerlejligheder er grundskylden størst i Hørsholm, Rudersdal og Helsingør kommuner. Grundskylden er i gennemsnit lavest for en-familiehuse i Morsø, Tønder og Vesthimmerland kommuner. For ejerlejligheder ligger Vesthimmerland, Ærø og Thisted lavest.

http://srvscadm1.dst.local/ext/2816264448/0/presse/beloeb-2017-2018–png” alt=”beløb 2017-2018″/>

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Ejendomsbeskatningen

Artiklen her er skrevet samarbejde med Per Svensson, som har udarbejdet dette regneark med data for alle kommunerne.

Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, PSV@DST.dk

Kontakt:

Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, PSV@DST.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/grundskylden-stiger-i-stort-set-alle-kommuner?releaseId=13072764

Del:

| Af: Ritzau Info
 
Har du som akademiker brug for en a-kasse?
Foto: Jubii Media Group.

Man har nemlig slidt i skolen og på universitet i mange år for nu at være nået til det punkt, hvor man endelig skal ud på arbejdsmarkedet.

Men hvordan er det for akademikere lige nu? Kan de få job? Og er en god idé som akademikere at få sig en a-kasse?

Ledighed blandt akademikere

Ifølge Akademikernes ledighedsstatistik juni 2017, har ledigheden være stigende siden krisen i 2008. Det skyldes blandt andet, at der bliver uddannet flere akademikere end der er jobs til.

Dette kan ses på grafen nedenfor, hvor man også kan se, at antallet af forsikrede akademikere er fordoblet siden 1995. Med ”forsikrede” menes her akademikere, som er medlem af en a-kasse.

Kigger man på kønsfordelingen står det klart, at det er de kvindelige akademikere, som har haft den største stigning i ledighed, og her er ledigheden faktisk den højeste siden 1996 med hele 2.000 flere ledige.

Er en a-kasse så en god idé?

Helt generelt er en a-kasse en rigtig god idé også i selvom det er opgangstider. Den overordnede ledighed blandt akademikere er 4,6 % hvilket er langt under landsgennemsnittet. Dog er ledigheden for dimitterende akademikere 19%, hvilket betyder at 4 ud af 5 nyuddannede akademikere er ledige efter det første år på arbejdsmarkedet.

Hvis du er nyuddannet, kan det derfor være en rigtig god idé at melde sig ind i en a-kasse inden du er færdig på studiet, så du har ret til dagpenge, hvis du er en af de 19% som ikke finder er job med det samme. Du kan her se overblik over a-kasser til akademikere, og vælge den a-kasse der passer til dit budget og behov. Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis behøver at vælge en fagspecifik a-kasse, da akademikere også sagtens kan blive optaget hos de tværfaglige a-kasser.

Når du som akademiker vælger a-kasse, bør du have følge med i dine overvejelser, inden du tager en beslutningen om, hvilken a-kasse du vil melde dig ind i:

  • Hvilke medlemstilbud får du hos de forskellige a-kasser? Det kan både være foredrag, rabatordninger og branchespecifikke tilbud om efteruddannelse.
  • Er fagspecifik vejledning vigtigt for dig eller er det ok med helt almindelig jobvejledning i tilfælde af ledighed?
  • Er du villig til at betale ekstra for mere fagspecifik vejledning fra en konsulent der kender din branche?

Produceret af Jubii Media Group

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu