ANNONCE

PRM / Hanstholm bevarer lokal taxidrift

30. juni 2020 15:21 | Af: Ritzau Info
 

Dantaxi overtager fra 1. juli taxidriften i Hanstholm, men de lokale chauffører fortsætter bag rattet.

Pressemeddelelse fra Dantaxi 4×48 A/S

Siden taxivognmand Kurt Bjerregaard, Hanstholm, i april afgik ved døden, har det været et åbent spørgsmål, hvad der skulle ske med Hanstholms taxiselskab igennem 45 år – Kurt’s taxi. Nu har arvingerne efter Kurt Bjerregaard indgået aftale med det landsdækkende taxiselskab Dantaxi, der fra 1. juli overtager biler og chauffører.

Med aftalen bevarer Hanstholm den lokale taxidækning, og chaufførerne fortsætter i deres nuværende stilling. Ifølge direktør i Dantaxi Aalborg, John Vanggaard, kommer taxikørslen i Hanstholm til at fortsætte i samme ånd som hidtil, men kunderne kommer også til møde flere nye tiltag.

Den karakteristiske røde farve forsvinder fra gadebilledet

“Kunderne vil nok først og fremmest lægge mærke til, at den karakteristiske røde farve på taxien, i løbet af sommeren, erstattes med Dantaxi’s farver og logo. Når man træder ind i taxien vil kunden opdage, at taxierne er monteret med plexiglasplade og andre covid-19 tiltag. Det gør vi i alle vores taxier for at øge trygheden for passager og fører”, siger John Vanggaard.

Med tilslutningen til Dantaxi får kunderne i Hanstholm også en ny måde at bestille taxi på. De seks taxier i Hanstholm kobles op på Dantaxi’s landsdækkende app, så kunderne bare med et tryk på telefonen kan bestille en vogn.

“Med app bestilling kan man vælge at køre efter taxameter eller til en fastpris, der er kendt på forhånd. Men er man ikke til apps og smartphones, kan man selvfølgelig stadig bestille taxi som hidtil. Vi beholder det kendte nummer 97 96 17 11”, forklarer John Vanggaard.

Taxierne i Hanstholm – en del af noget større

De seks taxier i Hanstholm kommer ydermere til at indgå i et samarbejde med taxier fra en række andre byer. Samarbejdet betyder, at taxierne tilsluttet Dantaxi, ved travlhed, kan hjælpe hinanden på tværs af bygrænserne. Taxier i bl.a. Thisted, Nykøbing Mors, Skive og Thyholm indgår i dette samarbejde.

De forskellige tiltag indføres løbende over de næste måneder. Aftalen får ingen betydning for allerede bestilte taxier og eksisterende kundeaftaler i Kurt’s taxi. Disse aftaler fortsætter som hidtil,


Om Dantaxi

  • Dantaxi er Danmarks største taxiselskab med 1.900 taxier tilsluttet.
  • Foruden hovedsædet i Virum ved København har Dantaxi også administration i Aalborg.
  • Selskabet udfører taxikørsel i 61 af Danmarks 98 kommuner.
  • I maj 2020 indførte Dantaxi en række Covid-19-tiltag, der betyder, at der er plexiglas-afskærmning i alle selskabets taxier,

Kontakt:

Kommunikationschef Rasmus Krochin tlf.: +45 45 95 44 57 email: rs@dantaxi.dk

Presseafdeling kan kontaktes direkte på tlf.: +45 28 40 51 48 email: presse@dantaxi.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hanstholm-bevarer-lokal-taxidrift?releaseId=13595806

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu