ANNONCE

PRM / Har du råd til at fortryde?

7. december 2020 08:01 | Af: Ritzau Info
 

Hos Danske BOLIGadvokater oplever man stor efterspørgsel på viden omkring fortrydelsesret ved bolighandler. Og det er ikke så mærkeligt, når et boligkøb er en betragtelig investering, som vi kaster os ud i 3-4 gange i livet.

Pressemeddelelse fra Danske BOLIGadvokater

Som forbruger har man altid en lovbestemt ret til at fortryde sit køb. Man kan derfor også fortryde en bolighandel. Mange er bare ikke klar over, at fortrydelsesretten koster ved et boligkøb. Hvis både køber og sælger har underskrevet købsaftalen, skal køber betale 1% af købesummen som godtgørelse til sælger, hvis vedkommende efterfølgende – indenfor 6 hverdage – skifter mening og vil ud af handlen. ”Med stigende boligpriser kan selv 1% af købesummen blive til mange tusinde kroner, som er surt at skulle have op af lommen”, fortæller Niels Erlandsen, advokat og formand for Danske BOLIGadvokater.


Husk advokatforbeholdet

Står man overfor at skulle købe en bolig, bør man altid få tilføjet et advokatforbehold i købsaftalen. Advokatforbeholdet giver køber 3-5 dages gratis betænkningstid efter købsaftalen er underskrevet, hvor man f.eks. kan gennemgå aftalen hos en BOLIGadvokat. Skulle man mod forventning ønske at fortryde handlen helt, giver advokatforbeholdet en gratis mulighed for at annullere købet. BOLIGadvokaten skal blot meddele, at købsaftalen ikke kan godkendes. Der behøves ingen videre begrundelse. Har man blot fortrudt enkelte vilkår i købsaftalen, kan advokatforbeholdet bruges til at åbne op for genforhandlinger.

Læs mere om advokatforbehold og hvordan det skal formuleres her.

Kontakt:

Formand Niels Erlandsen tlf.: +45 30 60 33 11 email: ne@advokaterlandsen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/har-du-rad-til-at-fortryde?releaseId=13603615

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu